Præpositioner
✂ Omend idiomatisk præpositionsbrug i dansk som i andre sprog er meget vanskelig, findes der dog variantpar, som det er svært at tilskrive nogen semantisk, kronologisk, dialektal eller sociolektal nuance, og hvis evt. vexlen i et variantapparat det ikke kan være umagen værd at diskutere - ydermere af den grund at disse småord er særdeles udsatte for uvillede ændringer, når sætteren fremstiller sin text. Uden tanke på fuldstændighed er der dog udskrevet c. 75 præpositionsændringer fra apparatet, og en kort redegørelse for dem følger.
107✂ Dobbeltformer foreligger i (i)gjennem og (i)mellem; kortformerne kan ikke fungere som postposition, sammensætningsled eller adverbium, men er hovedord i DO, hvorimod MO har giennem og igiennem, men kun imellem. Da gennem har overvægt i nutidssprog, og da MO ikke tager særlige forbehold imod det, er det måske at vente, at der oftere rettes til denne form, skønt igennem egentlig var hvad man kunne forestille sig favoriseret i D; det sker da også fx. I 794, II 8524, 8824 (gjennemm), 12624 (se app.), 12626 og endda 1622vade igjennem [den]. III 15 retter C men ikke D til igjennem. II 4 610 og 18512 rettes mellem > imellemD, modsatte exempler mangler. Varianter i ordparret (i)mod er noteret III 4128, 958 (foran mig), og (i)blandt figurerer ikke.
✂ Tids- og stedbestemmelser kan undertiden benyttes med og uden præposition. AJ 203ff viser, at Bille & Bøgh også her har moderniseret brevene med præpositioner i [ ]. Der henvises til apparatet vedr. konkurrerende former som II 283 flyttet normere (til) Vinduet, II 296 ringe (paa) store Bededag, IV 78 faa den anden Side (af) Grøften, IV 129 (paa) hiin Side ( ) Sneehavet, jf. III 156 hin Side det natsorte, tætte Forhæng, hvor O og D er enige om hiinsides, og IV 205 hinsides Fjorden > paa hin Side Fjorden C; se DO VIII 155 hinside, 156 hinsides, XVIII 1211 Side. Jf. II 319 Aar og Dag A > i Aar og Dag O.
✂ Bortfald: Retningsadverbier ved præposition er en så naturlig ting, at et par bortfald snarere skal vurderes som sjuskeri end som et forsøg på en lidt mere formel stil, jf. ovenfor s. 105f: I 90 løb (ud) i Havet, III 141 flyver (forbiO) gjennem Skoven, III 187 (op) til Nørre Vosborg (jfr. hertil adv. hernede II 320 om sydligere geografisk placering). Andre bortfald: I 35 prygle (paa) ham (modernisering), I 98, I 180 kyssede (paaO) den (do.), II 34, III 160, II 260 give (tilO) ... England, men IV 38 frygte UlvenO > frygte for UlvenA.
✂ Tilføjelser: I 12220 og V 17014 let normalisering, I 2314, 1266, II 15310 er tilføjelser af de netop nævnte retningsadverbier, deriblandt dybt (ned) i Truget på allerførste side, hvor ned har kunnet undværes indtil D.
✂ Modernisering af propositioner finder sted på alle tidspunkter (AJ 206 ff), mens det modsatte næppe er tilfældet. Udover talløse betimelige rettelser af > ad gælder det vendinger som: I 27 midt paa/om Natten, 62 klappede med/i de smaa Hænder, 122 færdig/nær ved at træde (jf. I 162, AJ 208, DO VI 340 især vulg. eller dial.), 183 sige noget ondt mod/om den, II 151 taget ude af/fra en Pyt Vand, 299 Lyd fra/af Fugle, 304 holde Maade paa/med Rigdommen, III 46 passende for/til Landets Climat, 58 en Grændse med/for Alt (DO VII 229 har af og for men ikke med), 69 glad i/over (DO VI 1012 i er bogsprog, l. br.), 141 Baad lagde an/til (MO kun an om at sigte, DO XIII 365), IV 112 tilfredsstillede med/ved at, V 14 i Krig med/mod; derimod synes II 93 arvet fra Oldemoder > efterD at være vilkårligt, se DO I 87 253 og 87 328 med exx. på af.
108✂ Ændringer uden betydning skal ikke opregnes i større tal. Man se fx. I 3527, 573, 15512, II 8619, 25235, IV 15715, 2078, 23011. En notorisk fejls »indsnigen« og forbedring på fri hånd ses I 119 Da kom ... Drenge ud af Haven > iA2-C > fraD.