Andre konjunktioner
✂ Som sidestykker til (i)gennem etc. kan nævnes (i)me(de)ns, her kun betragtet som konjunktion. MO2 siger, at »medens og imens ere hyppige i Talesproget, hvor imedens næsten ikke høres; nu forekommer imens og mens derimod ikke ofte i Skriftsproget«. Nøje svarende hertil gælder varianterne ikke i- men -de-, som D indføjer i (i)mens fx. I 103, 161, 163, II 245. Mindre interessante er spredte varianter omkring ordene (lige)som(om).
✂ Egentlige variationer i sætningsforbindelser skyldes indskud, tab eller udskiftning af konjunktioner. Materialet er lille og usystematisk, men delvis udtryksfuldt, idet de fleste rettelser må betragtes som normerende, men prosarytmisk forringende. Bisætninger kan hæves til hovedsætninger eller hs. reduceres til bis. ved fejllæsning eller rettelse af det/den/der, således I 79, 126, III 31 (alle vist uønskede) eller på anden vis: II 82 man > saa man D, 289 der kunde > han kunde (C = O). III 171 skifter en sætning kategori på mindre direkte vis: det var en Hæderspost, hans Fødsel og Kundskaber gav ham Ret dertil, hvor D håndfast retter dertil > til og dermed skaber et uskrevet som. Tilsat eller fjernet som i spidsen af relativsætning ses i øvrigt næsten ikke (III 18729), se ovenfor s. 102.