Det antityske
✂ Andersens forhold til, hvad der var tysk, belastedes i årene efter 1848-50, så nødigt han ville; og det kan kaldes karakteristisk, at germanismer netop forsvinder fra EHP 1/2-62/63 og ikke før. Men dels er det et åbent spørgsmål, om rettelserne er hans egne; dels gælder de kun få ord, og de havde været undsagt i visse kredse under en antitysk purisme, der kan påvises allerede hos Johs. Ewald i hans seneste år (se 112 DSH III 383 m. henv.). Rubow 238 påpeger en mulig germanisme som IV 145 altid opad (= højere og højere, sidestykker findes fx. II 231 bøiede sig dybere og altid dybere) og tilføjer: »Andersen var ellers mod Udryddelse af gode gamle Tyskheder i det danske Sprog, hvorom mere kan læses i Nissen og Madamen«; der sigtes til Madamens »aldrig skal De høre mig sige »Kleiner« eller »Butterdeig«, jeg siger Fedtkager og Bladdeig« (V 36, fra 1868). MO2 har Bladdei og nævner Butterdei, men foretrækker Smørdei, tysk Butterteig (og Blätterteig); hverken MO eller DO kender Fedtkager.
✂ Geburtsdag er nok den mest iøjnefaldende germanisme. Den bukkede endeligt under for Fødselsdag i 1850'erne (MO ÷, DO VI 379 og 732, DSH III 88), således D I 90, 121, 173, II 179. AJ 161 citerer spøgende selvrettelser fra Oehlenschläger og fra Andersens Han er ikke født fra 1864; tilfældigt noteret er desuden ordenes personkarakteriserende brug i Ibsens Fruen fra Havet så sent som 1888. Prof. Anders Bjerrum har mundtligt foreslået den forklaring, at man fra 1839 havde en dansk opdraget konge. - Rigmor Stampe citerer i H. C. Andersen og hans nærmeste omgang, 1919, et brev fra Louise Drewsen f. Collin (1839-1920), heraf ses, at Collinernes sprogbevidsthed ikke forbød ord som Geburtsdag, Fatter og Mutter, og at det var de ældre børn i hendes generation, der »satte »Faer« og »Moer« igennem, trods megen vemodig Modstand fra Forældrene, som egentlig fandt det ukærligt at forandre disse dyrebare Navne!« (s. 25); se nedenfor.
✂ gesvindt er dog et langt hyppigere ord. I MO søges det forgæves mellem Gestalt og Gevalt, der begge i øvrigt kun figurerer med henvisning til andre ord; Gelender, der IV 20 ses erstattet med Rækværk, findes sletikke. D erstatter gerne, gesvindt med hurtigt (I 32, II 47, 53, 95, 212, 247, men V 19 gesvindtmOO2 , hurtigtA, gesvindtB, hvor A og B er så sene som 1868 og 1870). D varierer dog med held: I 49 strax, II 33 i en Fart, I 123 saa gesvindt > rundt, eller ordet glider ud: I 35, IV 72, III 145 (fra 1859) har ordet i en renskrift, men hurtigt i alle tryk.
✂ Resten er egentlig småting: I 65 ganske tør > allerede tør er snarere en reel ændring end et forsøg på at undsige ganske; I 72 Randsel > Vadsæk D; II 129, 138, III 129 saagar (MO ÷) > endog(saa) D, jf. IV 33 saagar O > maaskee endog (AJ 200); II 193 fort (MO kun dagligtale, DSH III 240) > videre D; II 193 Ansats (MO ÷) > Anlæg (til at blive gal) D; III 91 enge > snevre A2 og senere; III 176 (Blomster)svibler (MO +) > -løg.