Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VI kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Kortslutninger

Dette ord kan være en passende metafor for den nærliggende afskriver- og sætterfejl at udelade den ene af to på hinanden følgende fraser, sætninger eller perioder, der begynder eller ender ens. Typografudtrykket »begravelse« betegner nemlig enhver overspringelse helt ned til enkeltord, uanset om kontexten lægger dem nær. En række textvarianter skal betragtes under dette synspunkt.

II 27 Svalens spørgsmål »vil De?« fordobles i B, måske blot som lydmaling, men se II 52 Næste Dag blev det klar Frost, - og saa kom Foraaret; allerede B indskyder og saa blev det Tøe. Man har ikke trykms. til II 27, men til II 52, uden B's tilføjelse; så de to utvivlsomt ægte rettelser behøver ikke at være restitution af gamle formuleringer, men de kan være det.

II 62 Jeg troer, jeg veed, jeg troer det m > Jeg troer, jeg veed, -jeg troer, det (kan være) A > Jeg troer, det B. B kan være en kortslutning, men kan også være rettet for at undgå de fulde formers dobbelttydighed: »jeg tror- nej jeg ved - nej jeg tror«? eller »jeg tror nok, at jeg ved - jeg tror, at det ...«?

IV 155 ja forklar, fortæl, giv os det i Ord: C udelader fortæl;

kortslutning? eller lettelse af et tungt sted?

V 134 Et gyldent Æg; [det var varmt endnu. Hun O >] hun lagde det ved sit Bryst og Varmen blev: når Hun > hun, når der ikke er identiske ord i passagen, og når det af sammenhængen fremgår, at svanen netop er fløjet op fra ægget, må man vel her regne med en ændring og ikke med en sætterfejl; men O's form forekommer bedre.

V 137 Jeg fornam om (de danske Adelsmænd, der ...) > Jeg fornam saa meget smukt, jeg fornam om ... B; Da krO ikke har bidraget til apparatet, kan man her ikke gætte på restitution af en gammel overspringelse; rettelsen skal gøre den sære konstruktion fornam om mindre stødende.

Se endvidere III 33, hvor to liniers forskel i O og A kan være en kortslutning, omend en strygning af pladsmangel er sandsynligere, samt V 12731, der muligvis også forklares anderledes. Emnet kortslutninger udover enkeltordet smuldrer altså næsten bort.