Andersen, H. C. Forbemærkning til bind V.

Forbemærkning til bind V.

Ligesom bind IV begynder dette bind med de spredte eventyr, der fra diverse originaltryk helt tilbage til 1840 kumuleredes kronologisk i en samlet udgave, i dette tilfælde SS 25/28-68, hvoraf de tre første er rene eventyrbind, SS 28-68 et blandet bind.

Ligesom bind IV fortsætter dette med fire eventyrhæfter; men de to første af dem er for små til at tælle med i rækken af Nye Eventyr og Historier. Dryaden 1868 er det eneste eventyr, der i originaltryk udgør en hel publikation. Tre nye Eventyr og Historier 1870 er i samme lille format. Først 1872 udkommer de to sidste eventyrhæfter, og de udgør tilsammen Tredie Række: NEH 9-72 med hele 13 småstykker, hvoraf kun eet var utrykt, NEH 10-72 med fire vægtige, utrykte arbejder.

Lorenz Frølichs tre bind EHF 3/5-70/74 bliver alle disse eventyrs eneste optryk i forfatterens levetid. Hvad der opsamledes i SS 25/27-68, indordnedes i de to første af de nævnte bind, resten hører hjemme i EHF 5-74, der desuden indeholder to eventyr, der ikke tidligere fandtes i eventyrbind: Loppen og Professoren, fordi Andersen ikke fandt, det passede i NEH 10-72, og Laserne fra 1869. - Til SS 29-76, der drager de sidste eventyr ind i den samlede udgave, tages ikke hensyn, da bindet er posthumt.

Som overalt i udgaven betegner A trykgrundlaget. Der bliver i bind V ikke tale om mere end eet optryk, og dette vil sige, at B bliver tegn for EHF 3/5-70/74, de sidste af de 5 bind, der hidtil har kunnet kaldes D.

Manuskriptbestanden dækker næsten alle eventyr, oftest flerdobbelt. Det kongelige Biblioteks gamle samlinger har dog i højere grad end ellers måttet suppleres med materiale i andet eje:

1: Ved at spørge dr. Topsøe-Jensen om ms. til det s. 247 note r nævnte tryk blev jeg, noget for sent, opmærksom på Bakkkehussamlingen i Frederiksberg Kommunebiblioteker; af dens eventyrmanuskripter har de fleste kunnet benyttes i tide, mens andre hører til tidligere bind og vil blive omtalt i kommentaren.

2: De fornemste stykker i skuespilleren Jean Hersholts samling var nogle af de breve og manuskripter, Andersen omkring 8 1870 sendte til USA. Af copyright-hensyn blev en del eventyr trykt der, før de udkom på dansk i Danmark, og manuskripterne er derfor ældre end de yngste danske, og repræsenterer en karakteristisk sidegren på stamtræet, hvilket de ret fyldige varianter i vort apparat skulle dokumentere. Fotostat til Det kongelige Bibliotek leveredes dels af Hersholt selv, for restens vedkommende af min kollega Frederick R. Goff, Library of Congress, hvem jeg takker for hurtig, venskabelig bistand.

3: H. C. Andersens husfælle, stud. theol., senere provst Erik Oksen ejede en del manuskripter, der gik i arv til hans børn, expeditionssekretær Knud Oksen og frøken Ebba Oksen. Det nævntes i bd. IV, at sidstnævnte havde udlånt dem til bibliotekets affotografering. Det er mig en glæde at kunne sige, at den meget værdifulde samling under korrekturlæsningen af dette bind indgik i Kgl. Bibl. som en storsindet gave fra frk. Oksen og hendes afdøde broder. Se signaturen Ny kgl. Saml. 2586, 2° side 126, 180, 204.

De mange interessante manuskripter har dog ikke foranlediget rettelser af betydning, da A jo nødig forlades til fordel for apparatets ofte gode varianter. Basis for rettelserne er flg.: Kun B er rigtig: 59 og 84; kun A er gal: 51, 86, hvortil man kunne føje blæstes for 151,21 blæses; manuskripter har fået ret overfor alle tryk: 40 og 166; rutinerettelser er: 32 og 36. Bortset fra selvfølgelige småreparaturer i tillægget indeholder bindet altså ingen konjekturer trods voldsom fristelse til at indsætte Virkelighedens for 169,30 Velsignelsens.

Tillægget. Udenfor de traditionelle udgaver ligger foruden Dødningen og Lykkens Kalosker 1838 en del korte texter af eventyr- eller historiekarakter. Enkelte tryktes i Andersens levetid; andre posthumt i danske og/eller udenlandske udgaver, især bagi Flensteds Forlags lille 16-binds-udgave; atter andre er utrykte. Nogle af disse stykker har Andersen brugt i andre sammenhænge og derefter opgivet, andre har han nok regnet for så uselvstændige eller ufærdige, at de er blevet liggende.

Dette bind slutter imidlertid med at gengive alt hvad der må forekomme at være rimeligt afrundet og læseværdigt; utrykt er herefter kun rene tilløb og fragmenter især i Collin 36,4° kapsel V, et materiale, der delvis kan nyttiggøres i kommentaren. Hvor disse stykker er trykt efter manuskript, har jeg ofte kunnet korrigere min afskrift efter en lille samling ældre afskrifter ved Chr. Behrend eller H. Topsøe-Jensen, velvilligt udlånt af sidstnævnte. Alligevel havde jeg ikke turdet udgive tillægget uden skriftkyndig hjælp ved korrekturen, og min kollega dr. Tue Gad har læst en 9 sådan efter originalerne. Han og bibliotekar Kirsten Weber har tidligere hjulpet mig med vanskelige manuskriptsteder, og jeg takker hjerteligt for denne hjælp.

Her ved afslutningen af textudgaven vil jeg gerne endnu engang takke mine faste medarbejdere: Estrid Dal, Niels Martin Jensen og Jan William Rasmussen, desuden universitetslektor Erling Nielsen for nyttig medlæsning af de fleste noter. For godt samarbejde takker jeg Blanco Lunos personale, især tilrettelægger Kaj Nielsen; spaltekorrektur af texten med apparat tilføjet i min håndskrift har været det ubehagelige grundlag, hvorpå han med sikker hånd har disponeret sidernes ombrydning. Endelig må jeg takke min tilsynsførende, dr. Topsøe-Jensen, for råd, randnoter og opmuntring i rigt mål; dette strider mod DSLs praxis, men må have lov at passere idag, på denne gode vens og mageløse kenders halvfjerdsårsdag.

København, 15. december 1966.
Erik Dal.