Andersen, H. C. Forbemærkning til bind IV.

Forbemærkning til bind IV.

Dette binds sidste og største del udgøres af Nye Eventyr og Historier, Anden Række, hvis fire samlinger udkom 1861-66 med ialt 24 stykker, hvoraf 6 tidligere havde været trykt. Anden og, temmelig sent, også første samling blev optrykt een gang. Iøvrigt forholder rækken sig ganske som første: nogle af historierne optrykkes i særudgaven 15 EF-671), og helheden i SS 26/27-68 og EHF 4-71 (den første dog, lidet skønsomt, bagest i EHF 3-70). Disse tre udgaver kan altså her som i vort bind III kaldes B, C, D. Som nævnt i III strækker ligheden mellem de to rækker sig til omvendt bibliografi for eet eventyr: De Vises Steen havde fået illustrationer af Vilh. Pedersen og fandtes således allerede i EHP 263 og først senere i SS 26-68.

Imidlertid havde Vilh. Pedersen før sin død i 1859 også illustreret nogle kapitler af rejsebøgerne En Digters Bazar 1842 og I Sverrig 1851, kapitler, der sammen med to eventyr fra Folkekalender for Danmark 1856 blev kronologisk indrangeret i EHP 1/2-62/63 og dermed fik deres faste plads i den samlede eventyrkánon. Om disse eventyr bliver følgende at bemærke:

En Digters Bazar var udkommet 18422). Et italiensk, et græsk og et lilleasiatisk kapitel kunne bruges til eventyrsamlingerne, men manuskriptforholdene viser, at de var konciperet for sig,

* * * 8

forud for det sammenhængende arbejde med de omgivende kapitler. Bogen optryktes i Samlede Skrifter 1854. I EHP 1-62 var især Metalsvinet overarbejdet, antagelig af forfatteren. Men da SS 25-68 udkom, benyttedes den gamle bogversion, ikke 1862-versionen, dog at Venskabs-Pagtens indledning (meget fornuftigt) udelodes og erstattedes af tre vers, der ikke er trykt andetsteds. De tre Bazar-kapitler er nedenfor optrykt med dobbelt text: som hovedtext den første eventyrversion, hvilket svarer til vor udgaves faste princip, som bitext 1842-formen, og til den er apparatet knyttet. Man vil se, at SS 25-68 undertiden indfører ændringer, der allerede fandtes i EHP 1-62; dette kan skyldes hensyntagen til sidstnævnte, men også være tidsbestemte ændringer. Iøvrigt har de to texter interesse ved at vise, hvormeget der kan ændres i ortografi og interpunktion, især over et så langt åremål som tyve år.

I Sverrig udkom 18513). Heri indføjedes to tidligere trykte stykker, Bedstemoder allerede fra 1845 og altså Sverigesrejsen uvedkommende, Fugl Phønix først trykt 1850. Førstnævnte omarbejdedes noget. Også denne bog kom i ny udgave 1854, og i EHP 2-63 optoges derefter fire kapitler. Da de indgik i SS 26-68, suppleredes de med et femte, Marionetspilleren (se vort bd. V). Også i dette tilfælde synes SS 26-68 at bero på den gamle bogversion, men forskellene er her langt mindre, og dobbelttexter har ikke været nødvendige (derimod trykkes »urformen« fra 1845 af Bedstemoder).

Disse rejsebogskapitler og de to nævnte bidrag til folkekalenderen udgør da dette binds første og mindre del.

Manuskriptbestanden til de senere eventyr voxer støt. Der er ikke mange færre manuskripter til bd. IV-V end til I-III. Højest når Det nye Aarhundredes Musa med fire meget interessante versioner; men H. C. Andersen påstod ganske vist at have gennemskrevet dette stykke elleve gange! (se H. Topsøe- Jensen i Fund og Forskning X 1963 s. 132-36).

Kollationeringen har i dette bind kun medført en halv snes rettelser. I nogle tilfælde findes den rette form først i et sent tryk: 60, 95, 205; andre gange findes fejlen kun i A: 97, 103, 173, eller i A og C: 206. Manuskripterne har givet to i trykkene

* * 9

ukendte læsemåder: 80, 85, der dog begge findes hos tidligere udgivere ligesom bindets eneste konjektur: 62. Fra en upåagtet trykfejlsliste er endelig hentet rettelsen af en sagfejl s. 15; vore protestantiske udgivere har åbenbart aldrig følt sig generet af karnevalsglæde under fasten!

Frøken Ebba Oksen har venligt tilladt Det kongelige Bibliotek at affotografere de hende tilhørende H. C. Andersen-manuskripter. Hertil hører Moster og flere eventyr i bind V. Et manuskript til Fugl Phønix tilhører overlæge Arne Portman, og jeg takker for adgangen til at benytte det.

Fra den Portmanske samling har jeg desuden kunnet låne og benytte korrekturer af to eventyrhæfter - de eneste mig bekendte eventyrkorrekturer udover en bagatel i bd. V. Typograf Nestler, der er kendt for at have reddet korrekturen af Mit Livs Eventyr i 1. udg. (Holger Laage-Petersens Samling), har også samlet 2. korr. af NEH 6-65 og 4. korr. af NEH 7-65, og disse er bevaret i eet desværre beskåret shirtingsbind. En sikker og en sandsynlig egenhændig rettelse nævnes 195,19 og 218,38. Iøvrigt er rettelserne sætterens; de allerfleste er rettelser af tekniske fejl såsom omvendte eller uklare bogstaver, dertil kommer en del tegn- og enkelte staverettelser under vort variantapparats tærskel, og endelig er en del af afvigelserne mellem NEH 6-62 og det korrigerede andetoplag i vort apparat forsynet med tilføjelsen rettet i korr. og dermed placeret som sætterens indgreb. Det interessante bind bekræfter antagelsen af sætterens indflydelse på textens detailler; samtidig er det tankevækkende, at en reel ændring er foretaget så sent som i en fjerdekorrektur. Materialet påkalder imidlertid ikke nærmere kommentarer, ligesålidt som det berettiger til nogen almen konklusion.

København i november 1965.
Erik Dal.