Hauch, Carsten Uddrag fra Poetiske Arbejder. - 1929

I Fortalen til »Lyriske Digte« 1842 siger Hauch: »Ingen kan ... meer, end jeg selv, være overbeviist om, at jeg ikke er kaldet til at være lyrisk Digter i allerstrengeste Forstand.« Enhver, der kender Hauchs Lyrik, vil være uenig med Digteren i denne hans Udtalelse. Skiller man ud de Digte (og saadanne findes i enhver Digters Produktion), der er udarbejdede uden særlig Bistand af Muserne, bliver dog tilbage en ansélig Række, hvis Læsning griber Sindet med Andagt.