Hauch, Carsten Poetiske Arbejder. - 1929

NOTER.

SØSTRENE PAA KINNEKULLEN.

Værket er udgivet med en klar og god Indledning af Georg Christensen (Dansklærerforeningen, 3. Udg. 1927). Den er benyttet ved min Indledning. Sagnene om Bjærgfolk behandler H. F. Feilberg: Bjærgtagen 1910.

9

Hammerværkerne Mølleværker, hvor Metaller forarbejdes ved store Hamre, der drives ved Vandkraft.

Savbrug eller Savmølle; her skæres Tømmer ved Save, der sættes i Bevægelse af Vandet.

11

Strikkestige Rebstige.

16

vende det Lodne ud optræde barsk eller vred.

17

Courasi af fransk courage Mod. Formen her med forvansket Udtale; alm. hos Holberg.

det skal have gode Veie det ordner sig nok.

19

under Hænderne mellem Hænder. Efter tysk: unter den Händen.

24

som Konger ... bag en fattig Dragt maaske Gustav Vasa.

35

haspe Garn vinde det spundne Garn fra Tenen over paa Haspen.

37

aflægge Regnskab for ethvert utilbørligt Ord Matth. Kap. 12,36.

40

Bøigden norsk Form: Bygden, Egnen.

41

talt.. donnert til Her opfattet som Adv., egt. et Subst. Donner; tale haardt til, tordne el. dundre for én.

hevngjerrig grisk efter.

44

letfærdig her i gl. Bet. letsindig.

56

Gud være lovet, Axel! Nu behøve Replikken her er rimeligvis - som Georg Christensen formoder - en Erstatning for den Vekselsang mellem Johanna og Axel, der findes i »Lyriske Digte« 1854, S. 62, men ikke i Manuskriptet eller den trykte Udgave.

280

58

Jordens Ribbeen Jfr. Barlows Digt om Amerika i »Robert Fulton« S. 129. - Ogsaa Udtrykket Jordens Indvolde i »Søstrene« S. 31 genfindes her. (Jfr. S. 60).

Middelpunkt Midtpunkt.

Saa Livet boler med sin egen Død saa den levende, svimmel, af egen Drift styrter sig i Døden (Ordbog over det da. Sprog II, 959).

den avindsyge Dværg .... der ... vil qvæle personificerer de giftige Gasarter i Bjærgenes Indre, jfr. »St. Hansaften-Spil«, tredje Perspektivkassebillede.

59

Elementet At Elementerne drives af Kærlighed og Had var en alm. romantisk Anskuelse (andet Perspektivkassebillede).

vente som Naturen paa Forløsning Jfr. Pauli Brev til Romerne Kap. 8,22.

60

min Moders Jordens.

62

Bjerghule Scenen minder om »Aladdin« 3. Akt, hvor Lampens Aander bygger Paladset.

63

en Alf ... med sit strakte Glavind om Kometen, der fordum formentes at varsle Ulykker. Jfr. Oehl.s Digt »Den gamle Kiæmpe Cometes« og Hauch: Afhandlinger og æsth. Betragtninger. Ny Række 1869, S. 34.

64

Nattens Heste Jfr. Oehl.s Guldhornene (Hrymfaxe).

77

draget op saaledes af Hensyn til Verset = opdraget. Jfr. S. 89 fundet op.

78

og uden hvem selv Himmeriges Bolig Jfr. Slutn. af Lauras Sang i »Robert Fulton« S. 152.

81

det er koldt i Fjeldet, som i Visen der staaer det er Ulrikkas Vise, der er ment.

dumme Øine svage, glansløse Øjne (Ordbog over det da. Sprog, III, 1103).

87

Fjeldkongen lokked mig ikke helt korrekt, da Ulrikka selv ønskede at komme ind til Guldet.

88

denne Væv nu neutr. (Molbech anfører Neutrumsformen som brugt i daglig Tale = vidtløftig Snak).

VALDEMAR ATTERDAG.

Om Toveviserne se Carl S. Petersens Litthist. I, S. 173 med tilhørende Litteraturfortegnelse S. 1023. Til Valdemar 281 Atterdag knyttes to andre Sagnforestillinger: den vilde Jagt og Trylleringen (Kr. Nyrop: Toves Tryllering 1907). Om Viserne og Sagnets Behandling i den senere Litteratur, se G. Brandes: Saml. Skr. Danmark Bd. 1, S. 2 ff.

99

Ridder Folqvard Hans Kærlighed til Dronningen er skildret i Folkevisen »Folke Lovmandsøn og Dronning Helvig« (Abrahamsons Udg. Bd. 2, S. 253). Begivenheden er ganske uhistorisk, Folke stammer fra den svenske Historie og var en Søn af Algot Lagmand fra 13. Aarh.

101

behænde Adv. snildt, listigt. Jfr. S. 133.

102

Atter her en David har fældet en Goliath Første Samuels Bog Kap. 17.

103

jeg skuffer mig ei tager ikke fejl. Tysk: sich täuschen.

105

Henning H. Podebusk var en Adelsmand fra Rügen, der 1350 traadte i Vald. Atterdags Tjeneste og senere var hans Drost. Han døde 1388.

106

beder jager. Gl. Ord, optaget af Romantikerne. Jfr. S. 217.

thi derfor. Jfr.: thi kendes for Ret og S. 156.

107

Klaffer Bagtalelse. Jfr. S. 177. Ordet kan ogsaa betyde: Bagtaler, S. 171.

109

Harm i den gl. Bet. Sorg. Ellers = Harme, S. 116.

110

syntes viste sig at være. fast hurtigt

111

fire ere de Jomfruer, der børste hendes Haar Frit efter Folkevisen om Tovelille.

112

Hun vænere maatte tykkes Kilden til disse Linjer er Visen om Tove Lille (Abrahamson, Bd. 2, S. 248). Dér siger Kongen:

Thi Du est langt vænner', om Du var død,
End Dronningen med sit Guld saa rødt.

Af Verset her forklares det ogsaa, at Hauch i Digtet 1861 har Skrivemaaden vænnere.

114

Kongespiir Scepter.

117

Kong Christopher Chr. den Anden, Konge 1319-1332. Jfr. S. 158.

118

Fegtergaarden forældet, af Oehl. og Hauch brugt Udtryk for Fægtepladsen.

121

Nordhavet her brugt om Vandene omkring Danmark.

282

123

Riberslot 1359 gik Erland Kalf over til de holstenske Grever og overgav dem Ribe, men 1360 forsonedes han atter med Kongen (jfr. Chr. Winther: »Ridder Kalv«). Odense brandskattedes af Holstenerne 1357.

124

en Munkebo nu neutr. Jfr. S. 171.

126

at Danmarks Konge fanges af udlændiske Mænd. Efter Sagnet tog Jomsvikingerne Svend Tveskæg til Fange; snarere er der vel tænkt paa Valdemar Sejr, der 1223 blev overrumplet og fanget af Grev Henrik af Schwerin.

127

Kjølver en Slags sværere Pile. Hauch har vel sammenblandet to Ord: Kolv (Pil) og Kølv(e) (Kølle), og dannet sig et nyt Ord: Kolv el. Kølv(e). Fl. Kølver = Pil.

130

Jer Broder Dronning Helvig var en Søster til Hertug Valdemar af Sønderjylland.

131

Kalk og Disk Alterbæger og Alterdisk *dolgoeO* Sølvtallerken til Alterbrødet.

133

Mands List er vel behænde Peder Syvs Ordsprog I 1682, S. 239. Ordet behænde er her et Adj.: snild, listig.

Guld og Pendinge Samlingsudtryk for Penge; i Middelalderen regnede man med Sølv som Enhed; Mark var opr. en Vægtenhed (ca. ½ Pund), dernæst saa mange Sølvpenge, som der møntedes af en Mark Vægt; en Mark deltes i 8 Øre à 3 Ørtug à 10 Penninge.

billigt rimeligt. Vælskland Italien.

135

Riis Kvist.

136

Hardervig en af Hansestæderne, Harderwijk i det nuv. Holland.

138

Visby var ødelagt 27. Juli 1361 erobrede Vald. Atterdag Visby.

139

indiske Stene Ædelstene.

Filsbeen Elfenben.

140

det er som Du vil træde paa Vand og trøsket Bro. - I Folkevisen »I Rosenslund« (Dg F. Nr. 230, Tragica Nr. 14) staar der:

Slig ere en Part udi deres Tale,
alt som man griber en Aal om Hale.
283 Slig ere Jomfruer i deres Tro,
alt som man træder paa trøske Bro.

143

at en Kobbermuur han bygger Efter Jeremias Kap. 1, 18 og 15,20.

148

Talisman Tryllemiddel.

150

Narhvalens Tand Narhvalens venstre Hjørnetand i Overkæben er en lang, lige, snoet Stødtand; den kaldes Enhjørningstand - eller -horn og brugtes som Prydelse.

152

Keiseren Karl den Fjerde af Tyskland (1347-78) var Vald. Atterdags personlige Ven.

153

mangesinde mange Gange. Jfr. ingen- og nogensinde.

154

Huldren norsk. Et overnaturligt, kvindeligt Væsen i Skove og Fjælde. Jfr. S. 251.

155

forvandled en Myg til en Elephant han forstod at overdrive, at gøre smaat til stort (Eks. i Ordbog over det da. Sprog IV, 270).

brugte behøvede. Tysk: brauchen.

170

Steenstuen alm. Udtryk i Folkeviserne om den Bygning, der i Riddergaarden brugtes som Tilflugt ved Overfald.

174

hun døde her af Pest valgt fordi Danmark paa Vald. Atterdags Tid hjemsøgtes af »den sorte Død« 1349-50.

176

Vigilier natlig Gudstjeneste; Sjælemesser for de afdøde inden Begravelsen.

177

Valmukrands jfr. S. 201.

UDVALGTE DIGTE.

Udvalgets Digte er nærmere karakteriserede i Indledningen, hvortil henvises. Udvalget skal i første Række bringe det værdifuldeste af Hauchs lyriske Digtning; derfor har jeg ikke været bange for at skyde ud; enkelte Digte af personlig eller litterær Interesse har dog ogsaa fundet Optagelse. Mens Hauch i Fortalen til »Lyriske Digte« 1842 mente, at han ikke var egentlig Lyriker, føler han i 70-Aars-Alderen en indre Drift til lyrisk Produktion; se Brev til Hostrup 1861 (Breve fra og til C. Hostrup S. 484).

191

De stridige Veie. Første Gang trykt i Molbechs »Athene«, Novbr. 1815. Versemaal: Distichon.

284

193

Boreas Nordenvinden.

194

Aftensang. Første Strofe frit efter Goethes: »Über allen Gipfeln ist Ruh«.

195

Længsel. Under Titlen »Kiærlighedslængsel« første Gang trykt i »Athene«, Januar 1816.

196

Sang af Hamadryaden. Kilden er et Digt i Goethes orientalske Digtsamling »West-östlicher Divan«, 1819. Det findes som det sidste Digt i »Suleika Nameh« (*dolgoeO* Bogen Suleika) og lyder saaledes:

In tausend Formen magst du dich verstecken,
Doch, Allerliebste, gleich erkenn' ich dich;
Du magst mit Zauberschleiern dich bedecken,
Allgegenwärt'ge, gleich erkenn' ich dich.

An der Cypresse reinstem, jungem Streben,
Allschöngewachs'ne, gleich erkenn' ich dich;
In des Kanales reinem Wellenleben,
Allschmeichelhafte, wohl erkenn' ich dich.

Wenn steigend sich der Wasserstrahl entfaltet,
Allspielende, wie froh erkenn' ich dich;
Wenn Wolke sich gestaltend umgestaltet,
Allmannigfalt'ge, dort erkenn' ich dich.

An des geblümten Schleiers Wiesenteppich,
Allbuntbesternte, schön erkenn' ich dich;
Und greift umher ein tausendarm'ger Eppich,
O Allumklammernde, da kenn' ich dich.

Wenn am Gebirg der Morgen sich entzündet,
Gleich, Allerheiternde, begrüss' ich dich;
Dann über mir der Himmel rein sich ründet,
Allherzerweiternde, dann atm' ich dich.

Was ich mit äusserm Sinn, mit innerm kenne,
Du Allbelehrende, kenn' ich durch dich;
Und wenn ich Allahs Namenhundert nenne,
Mit jedem klingt ein Name nach für dich.

(Teksten efter Goethes »Sämtliche Werke«, Cotta'sche Jubiläums-Ausgabe, Bd. 5, S. 94).

197

Den Elskede. Har efter Vilh. Andersen (Litteraturhist. III. S. 277) samme Motiv som Baggesens »Til Henriette«. Det paagældende Digt af Baggesen er betitlet »Idealia« (Poet. Skr. ved Arlaud, Bd. 4, S. 9); det er 285 rimeligvis rettet til Digteren Prams Hustru og ender saaledes:

Men een Feil har dog min Pige,
Som det alt fordunkle vil:
Denne Uforlignelige
Er desværre - ikke til.

Baggesen er let og morsom, Hauch tung og alvorlig.

198

Dyvekes Sang i Vilhelm Zabern. Denne Hauchs første Roman udkom anonymt 1834. Modellen til Dyveke er maaske en ung Pige, Hauch i sin Drengetid traf i Malmanger (Minder I, S. 165; jfr. Indledn. til »Rob. Fulton« S. XIV); der kan ogsaa være Træk af Oehl.s Datter Charlotte, der 1832 havde opholdt sig i Hauchs Hus i Sorø (jfr. Soraner-Bladet 10. Aarg. S. 26).

199

Christiane Oehlenschläger. Oehl.s Hustru Christiane Heger fødtes 1782 og døde 7. Juli 1841. Hauchs Brev om hende til Oehl. findes i: Mindeblade om Oehl., udg. af C. L. N. Mynster 1879, S. 418, jfr. 421.

201

den valmubekrandsede Aand Valmuerne indeholder bedøvende Stoffer; jfr. »En polsk Familie« S. 260 samt nærværende Bind S. 177, 222, 230 og Digtet »Søvnen og Døden«.

Afskedssang til Academisterne. Trykt første Gang 1839 i »Brage og Idun«, et Tidsskr. udg. af Fred. Barfod, Bd. 1, S. 262. Optryktes med ændret Slutn. til Soranerfesten 29/6 1862; de to tilkomne Strofer er dog ikke af Hauch, men af en Litterat Ole Chr. Lund. Analyse af Digtet i Soraner-Bladet, 10. Aarg., Nr. 4 og 5. - Til Sorø har Hauch videre skrevet »Selskabssang« (»Lyr. Digte« 1854, S. 123) og »Ved Soraner-Festen« d. 13. Decbr. 1862 (»Nye Digtn.« 1869, S. 15).

203

Gravsang. Trykt første Gang i »Athene«, Jan. 1817 og dér indføjet i en større hyperromantisk Romance »Løftet«. Sangen er skrevet til Minde om Vennen Christen Roede; jfr. Minder I, S. 247 og »En polsk Familie« S. 124. Meget omkalfatret findes den optaget i Psalmebog for Kirke og Hjem, Nr. 457.

204

Aftensang. En lidt fri Gengivelse af Folkeskribenten Matthias Claudius' (1740-1815) smukke »Abendlied«:

286

»Der Mond ist aufgegangen«, der vel igen gaar tilbage til Paul Gerhardts: »Nun ruhen alle Wälder«. Optaget i Psalmebogen Nr. 75; der findes af Salmer, bearbejdede af Hauch, videre Nr. 35, 458, 478.

206

Gustav Adolph. Senere kaldet »Tvekampen«. Trykt første Gang 1839 i »Brage og Idun«, Bd. 1, S. 264. I Fortalen til Skuespillet »Æren tabt og vunden« 1851 gør Hauch selv Rede for Forskellen mellem dette og Romancen, hvortil henvises. Fra Gustav Adolfs Historie har Hauch ogsaa taget Stoffet til Digtet »Et Kongesyn«.

Leipzig her blev Tilly overvundet i September 1631.

207

en af Luthers gamle Sange den kendte Salme »Vor Gud han er saa fast en Borg«.

211

Lützen her faldt Gustav Adolf 16. November 1632.

212

De to Øxer. Kilden er Thieles »Danske Folkesagn« 1818, Bd. 1, S. 2. Historien angives at foregaa 1514; i Noten hos Thiele anføres en Henvisning til Jonges »Kiøbenhavns Beskrivelse« S. 148, efter hvilken Datoen for Begivenheden skal være d. 20. September. Endvidere siger Resen i Atlas I, S. 198, at Mesteren var halt, hvilket Svenden formodentlig har ladet ham høre. Den i Indledningen anførte Udtalelse findes i et Brev til Oehl. af 14/11 1841 (Mynsters Mindeblade 1879, S. 422), ogsaa i Fortalen til »Lyriske Digte« 1842 taler Hauch om Romancen og siger, at den, »uagtet den knytter sig til et ældre Sagn, dog fra Tankens Side staaer i nær Forbindelse med Nutiden«.

213

stander efter staar tilbage for.

217

Magnus og Knud Lavard. Af »Svend Grathe«, 1841, 1. Akt, 3. Sc.; synges der af en Sanger ved Knud Lavards Kilde i Harrested (Haraldsted); Knud Lavard dræbtes af Magnus, Kong Niels' Søn, d. 7. Januar 1131. bede. Jfr. S. 106.

220

Sløret. Trykt første Gang 1839 i »Brage og Idun«, Bd. 1, S. 600. Emnet blev Hauch gjort opmærksom paa af C. F. Wegener, der fra 1826-48 var knyttet til Sorø Skole og Akademi. Kilden er et Sted hos den græske Historieskriver Pausanias, der levede i Slutn. af 2. Aarh. e. Kr., og som har efterladt en Beskrivelse 287 af Grækenland i 10 Bøger. Stedet findes i III Bog, Kap. XX, 10-11 i Hovedtrækkene, som Hauch har gengivet, men naturligvis ganske tørt og refererende.

den rosenkindede Eos Morgenrøden, der hos Homer regelmæssigt kaldes den rosenfingrede.

axled kastede over Skulderen. Bruges især i Folkevisestil.

221

Taygetes's Bierg Taygete er en Bjærgkæde, der skiller Laconien fra Messenien. Eurotas Flod i Sparta.

222

Amphitrite Havguden Poseidons Hustru.

223

Neriton en lille Klippe paa Ithaka.

224

Lakedaimon Sparta.

226

Persephoneia Underverdenens Herskerinde.

Aidos Underverdenens.

den thrakiske Skiald den berømte Sanger Orfeus; da hans Hustru Eurydikè var død, gik han ned til Underverdenen (Erebos er Mørket, der hersker dernede) og bevægede ved sit Spil Hades til at lade Hustruen vende tilbage til Livet, hvis han paa Tilbagevejen kunde lade være at vende sig om efter hende. Det kunde han ikke, og han mistede derfor E. for stedse. Sagnet er behandlet af C. Ploug i Digtet »Sangerens Hustru« 1856.

228

Hermeias græsk Form = Hermes, der fører Sjælene ned i Underverdenen.

229

Okeanos Korrektere vilde være Okeanos'. En Strøm, der i bestandig Bevægelse flyder omkring Jorden. (Jfr. Odyss. I, 50). Hinsides den findes Indgangen til Hades. Asphodelosblomsterne Plante af Liljefamilien; den omtales som voksende paa Underverdenens Enge (Odyss. XI, 539). Jfr. »En polsk Familie« S. 307.

230

Hunden til Maanen. Trykt første Gang December 1818 i den af Hauch udgivne Nytaarsgave for 1819 »Iris, en Samling af Poesi og Prosa« S. 134. Versemaal: Heksameter.

232

En Gienganger kaldte de mig, en uløselig Gaade sigter til Baggesens to Værker: »Giengangeren og han selv, eller Baggesen over Baggesen« 1807 og Gaaden »Det evige Sindbillede« 1815.

288

234

roste dig dengang. I B.s Rimbrev »Noureddin til Aladdin« 1806.

Høit, høit, høiere steds Parodierer nogle Linjer i ovennævnte Rimbrev.

en Ildbrand-digtende Reiser Stadskirurgen Reiser i København udgav 1784 »Historisk Beskrivelse over den fyrgterlige Ildebrand 1728, til Guds Pris og Ære«; Værket er meget naivt og skrevet i et elendigt Sprog. Baggesen ynder at sammenligne Oehl.s Sprog med Reisers Produkt, saaledes 1816 i Kritiken over »Ludlams Hule« og 1818, da han haaner Oehl.s Rejsebreve.

Mens jeg lænket til Vaulundurs Steen høit biæffer min Viisdom Hentyder til Rimbrevet, hvor B. indrømmer, at han ikke fandt Aladdinslampen, men haaber at finde Vaulundurs Ædelsten.

235

Sang af Bajazet. Synges af Janitscharhøvdingen Calaf til Dilara.

237

Bekiendelse. Formen efter Goethes »Wanderers Sturmlied« (og Horats' Ode 7 i første Bog).

239

Syvstiernen 1854 staar her i Stedet for: den høie Lyra; det er Stjernebilleder ligesom Svanen i næste Linje.

ikke lyse for Jorden, men over den. 1854 staar: paa Jorden. Dise Slutningsord, som Brandes kalder »næsten ubegribelig stolte«, maa forstaas saaledes, at Hauch mener, at noget i ham selv og hans Poesi er i Slægt med Evighedens uforgængelige Tanker.

Sang af Marsk Stig. Udkom 1850; findes i 1. Akt.

240

Sangfuglen. Trykt første Gang 1846 i P. L. Møllers Aarbog »Gæa«, S. 290. Jfr. ang. Tankegangen »Bekiendelse«, »Trøst i Modgang« og »Bøn«.

241

Ved min Tilbagekomst til Norge i Aaret 1851. I Juni 1851 fandt i Christiania et Studentermøde Sted, hvori foruden Nordmænd Studenter fra Lund og København deltog. Ved Afskedsfesten blev sunget en anden Sang af Hauch: »Vi seiled herhid med Jubelsang«. Direkte og indirekte spiller Norge en stor Rolle i Hauchs Digtning; se »Lyr. Digte« 1842, S. 1, 35, 149, 161, 164, 183; »Lyr. Digte« 1854, S. 64, 83 og de to nys nævnte Sange; »Lyr. Digte og Romancer« 289 S. 17, 19, 33, 37, 73, 92, 119; »Nye Digtninger« 1869, S. 27, 143-152. Endvidere Indledningsog Slutningsdigtet i Minder I, Romancen »Drømmen« (først trykt 1891) samt Romanerne »Vilhelm Zabern« og »Fortælling om Haldor«.

242

Sang til Adam Oehlenschläger. Fra Festen ved Oehl.s 70 Aars Fødselsdag 14. November 1849. Hauch, der elskede Oehl., deltog som hans Forsvarer i Fejden mod Baggesen, senere mod J. L. Heiberg; han har behandlet hans Digtning i sine æstetiske Afhandlinger og skrevet flere Digte til hans Pris.

244

Mindedigt over J. P. Mynster. Trykt første Gang i »Berlingske Tidende« 1854, Nr. 34 (9. Febr.). Biskop Mynster døde 30. Januar 1854. Om Hauch og J. P. Mynster, se to Breve i: »Nogle Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid« 1875, S. 409, 450.

245

Frederiksborg. Slottet brændte 17. December 1859. Hauchs Digt tryktes første Gang i »Fædrelandet« 1859, Nr. 301 (27. Decbr.).

248

Ved Prof. Christian Lütkens Død 1856. Trykt første Gang i »Fædrelandet« 1856, Nr. 156. Lütken døde 25. Juni 1856. Om Lütken, se nærmere Oplysninger til et af mig offentliggjort Brev fra Ingemann til Hauch af 29. Septbr. 1856 (Soraner-Bladet 13. Aarg., Nr. 12).

250

Sang ved Naturforskermødet ... 1860. Det skandinaviske Naturforskermøde i Kbhvn. aabnedes 9. Juli 1860. Kl. 5 om Eftermiddagen samledes omtr. 200 af Deltagerne til et Festmaaltid paa Skydebanen, og her blev Hauchs Sang afsunget; den er trykt til denne Lejlighed, men findes aftrykt i »Fædrelandet« 1860, Nr. 158 (10. Juli).

Lynet han tvinger Benjamin Franklin.

Dampen ... hans dristige Ganger Robert Fulton.

251

Vossevangen. 252 Den Forladte. Findes begge i en af Hauch forfattet, endnu utrykt Syngespiltekst »Eventyr mellem Fjeldene«. Herom nærmere: Torben Krogh: »En ukendt Syngespiltekst af Hauch« (Tilskueren 1929, 1. Halvbind).

251

Hasel Trykfejl for Hassel. Seljepiil norsk: Graapil.

255

Hellebæk. Hauch boede om Sommeren i Aalsgaarde, 290 hvor han havde en Villa. Interessant er det, for at maale Fremgangen i naturlig, men dog høj poetisk Udtryksmaade at sammenligne Hauchs Digt med det tilsvarende af Baggesen: Hellebeks Harpe. Sapphisk Ode til Ernst, Greve af Schimmelmann (Arlaud Bd. 4, S. 254). Baggesen kører op med hele den græske Mytologi og svælger i Udraab.

262

Den forgangne Tid. Jfr. Digtet »Tidernes Omskiftning«.

264

Afsked fra Verden. Jfr. Digtet »Da jeg var syg«.

Jeg stod i Verden som en fremmed Fugl. Jfr. »Sangfuglen« S. 240.

265

Pleiaderne ved Midnat. Om Verset, se H. Brix: Gudernes Tungemaal S. 53. - Pleiaderne el. Syvstjernen er et Stjernebillede ved Mælkevejen; det har Navn efter Atlas' syv Døtre, der blev forvandlede til Stjerner; efter Aiskylos af Sorg over, at deres Fader skulde bære hele Jorden, efter Pindar, fordi de blev forfulgt af Jægeren Orion, der ogsaa blev til et Stjernebillede. Allerede paa Hauchs Tid vidste man, at denne Stjernegruppe talte Hundreder af Stjerner.

Æoner Evigheder. Jfr. »En polsk Familie« S. 150.

266

Kanefarten. Om den rimløse Slutningsstrofe, se H. Brix: Gudernes Tungemaal S. 90.

269

Bernhard Severin Ingemann. Trykt første Gang i »Fædrelandet« 1862, Nr. 52 (3. Marts). Ingemann døde 24. Februar 1862. Hauch, der i »Kontrasterne« 1816 stillede sig kritisk over for Ingemanns overdrevne Romantik, og som i sin Digtning rivaliserede baade med hans Romaner og episke Digte, stod personligt i Venskabsforbindelse med Digteren.

271

Det vaagnende Foraar. 273 En Magnet den har i Brystet samme Udtryk i det næste Digt »Bøn«.

274

Julesang. Efter Opfordring skrevet til Skandinavernes Julefest i Rom 1871; Hauch var barnlig glad over den Anerkendelse, hvormed Sangen blev modtaget (Tilskueren 1928, II, S. 204, 257). Om Julefesten 1871, jfr. Memoirer og Breve XLIX, med hvis Beretninger om Hauch og Familie de korrigerende Bemærkninger 291 i Tilskueren 1928 bør sammenholdes. - Digtet er optaget her, ikke paa Grund af dets æstetiske Værdi, men fordi det er den gamle Digters næstsidste Digt; det sidste nedskrev Hustruen efter hans Diktat, da Kladden var ulæselig (Tilsk. 1928, II, S. 19; 261), men om dette endnu findes, ved jeg ikke.

292