Hauch, Carsten Uddrag fra En polsk Familie

Emilie betragtede Smykkerne med stor Opmærksomhed, og syntes meget indtagen deri, Alexandra derimod saae dem med Ligegyldighed, medens Leontine, der stod ved hendes Side, ikke værdigede dem et eneste Blik. - »Hør!« sagde Casimir, og tog Salomon til Side, »hvad koster det Halssmykke, som Frøken Emilie holder i Haanden?« - »Ak, det er det kostbareste af dem Alle!« sagde Salomon, og nævnede Prisen. - »Du er meget dyr, Jøde!« - »Det er ikke mig, som er dyr, thi Diamanterne høre ikke mig til.« - »Det er kun et dumt Jødekneb, Salomon, thi Diamanterne høre dig dog til.« - »Hvis jeg vilde bruge Kneb, da maatte det vel blive Jødekneb, Herre, thi jeg er jo selv en Jøde, men denne Gang er det 65 dog sandt, Diamanterne ere ikke mine, derfor kan jeg ikke slaae en Skilling af.« - »Men du veed jo, at jeg ingen Penge har.« - »Vil Herren kiøbe Smykket, saa skaffer jeg Penge,« sagde Salomon. - »Jeg veed nok, at du bedrager mig, Salomon, men ligegodt; skriv det kun paa Regningen med det Øvrige!« - »Ja gierne! Herren bør ogsaa give mig Noget at fortiene, eftersom jeg i disse Dage har viist Dem en stor Tieneste.« - »Hvilken Tieneste, Salomon?«-»Ei! Borgerskabet i S. havde jo i Sinde at klage til Starosten, fordi Herren ved sin Forklædning drillede og giorde Nar af Byen, som de sagde; den Klage har jeg forhindret.« - »Det er Skade Salomon,« sagde Casimir leende, »thi den var bleven fortræffelig.«