Hauch, Carsten Uddrag fra En polsk Familie

↩ Da Salomon kom hiem, begyndte han at istemme en stor Jammerklage over al den Ødelæggelse, han saae. »Ti!« sagde Munken, »sørg for den lille Dreng, og tak Gud, at du endnu er sluppen saaledes derfra!« - »Ak, han maatte heller have pryglet mig,« sagde Salomon, »og oven i Kiøbet udskieldt mig saameget, han lystede; thi Enhver har Lov at skielde mig ud, der fortærer Noget i mit Huus, ja det er godt, at han skielder, thi Skieldsordene kunne ogsaa sættes paa Regningen, men ak, han har nu dræbt mine Dyr og sønderrevet Sengeklæderne, og spildt den kostelige Drik paa Jorden.«