Hauch, Carsten Uddrag fra En polsk Familie

↩ »Ha! ha! slap det derud?« sagde Czernim, »kom til Bords, min Dreng! Qvinderne ere fulde af Luner og Griller; fik du ikke Krandsen, saa fortiente du den dog, dermed maae saa mange store Mænd trøste sig i denne Verden, saa kan du det ogsaa.« - Imidlertid havde Emilie afrevet en Qvist, fuld af Løv, hvilken hun bøiede i en Kreds, derpaa forenede hun begge Enderne med en Sløife, som hun tog af sit Bryst. »Vil ikke Leontine være retfærdig, saa vil jeg,« sagde Emilie, dermed trykkede hun den ny Krands paa Casimirs Hoved. »Dem Adalbert kan jeg ingen Krands give,« sagde hun, »men Qvinderne maae tage sig af den, som Lykken forlader, kom De og sæt Dem her hos mig!«