Hauch, Carsten Uddrag fra En polsk Familie

↩ Munken svarede intet hertil, men sad en Stund ganske stille. - »Naar du igien kommer fra den syge Qvinde, vil du da ikke kiøre med os, ærværdige Fader?« sagde Alexandra, »thi det tænker jeg dog, at Oberst Czernim tillader.« - »Nei, min Datter! jeg kiører aldrig.« - »Det er dog besværligt, at vandre i denne Solhede paa Sletten, og der er nu liden Skygge paa Veien.« - »Min Herre og Mester vandrede 132 mangen Vei, der var hedere og besværligere, end denne,« svarede Munken. - »Naar sees vi da igien?« spurgte Alexandra. - »Korn til Krakau om to Dage, da skulle I see mig ved Solnedgang i Kosciuszkos Capel,« svarede Munken, og stod op, men Alexandra talte et Par Ord hemmelig med Leontine. Begge nærmede sig derpaa til Munken, og greb hans Klædebon, som de kyssede, men han giorde Korsets Tegn over deres Pander og Bryst, velsignede dem og gik.