Gyllembourg-Ehrensvärd, T. C. Uddrag fra Ægtestand

Sophie tav, hensunket i Tanker, Annette gik nogle 24 Gange frem og tilbage, saa ud af Vinduet, klagede over Ferdinands utilgivelige Opførsel, og kastede sig til sidst næsegrus i Sofaen, hvor hun efter nogle Minutter faldt i Søvn. Sophie sad længe stille ved sit Arbejde, og ventede paa, at hun skulde vaagne. Endelig traadte hun hen til hende, og sagde: »Kære Annette! er du syg?« - »Nej, nej!« svarede denne, »men jeg er søvnig.« - Lindal traadte ind og sagde: »Herre Gud! skal vi ikke have Middagsmad i Dag? Klokken gaar til fem; hvad er dog det for en Uorden her i Huset? Jeg skal ud, og har ikke Tid til at vente længere.« - »Jeg beder om Forladelse,« svarede Sophie: »Uret herinde gaar nok lidt for langsomt, nu skal vi straks gaa til Bords.« Hun ringede, og bad Annette staa op og følge med dem ind i Spisestuen, idet hun noget forlegen sagde til Lindal, at Annette ikke var ret vel. Denne nægtede at gaa til Bords, og sagde, hun vilde ikke spise. »Vil du da ikke gaa ind i dit eget Værelse og lægge dig der?« svarede Sophie: »Her kunde komme nogen og forstyrre dig.« - »Er jeg nu til Ulejlighed igen?« raabte Annette grædende: »Jeg ulykkelige Pige! jeg maa rigtignok begræde min Moder, nu har jeg hverken Hjem eller Forældre, jeg er i Vejen overalt.« Med disse Ord vendte hun sig om i Sofaen, og blev liggende. Ganske tavs forlod Sophie Værelset tilligemed Lindal, der sagde: »Det er Satan til Luner, den Tøs har! Det er rigtignok en rar Perle, vi der har faaet i Huset.«