Gyllembourg-Ehrensvärd, T. C. Uddrag fra Ægtestand

Fætter Felix derimod, som Amor, var saa mager og tør, at hans Figur udgjorde en sand Kontrast til hans Elskerindes. Efter faa Minutter lukkedes Dørene igen ved en usynlig Haand; og mærkværdigt var det Indtryk, som nu viste sig paa Tilskuernes Ansigter. Nogle, som ikke kendte eller forstod denne Gruppes Betydning, saa helt forlegne ud; et Par af Damerne fældede Taarer af Rørelse over det dejlige Syn; men hos andre var et sarkastisk Smil umiskendeligt; heller ikke afholdt man sig fra at tilhviske hinanden en og anden lille Bemærkning i epigrammatisk Form. En sagde for Eksempel: »Det maa havde været en svær Tur for Zephyr, da han bar denne Psyche.« En anden sagde: »Man ser dog, hvem af de to Elskende, der har sørget mest i Adskillelsens Tid. Psyche der trivedes meget godt, medens den stakkels Amor er blevet saa udtæret, at der, som man siger, ikke er Fugleføde paa ham.« - »Nej,« svarede en tredie, »det er en Finesse. For at betegne det brændende Stof i Kærligheden, er alle hans Lemmer at betragte som Svovlstikker.«