Gyllembourg-Ehrensvärd, T. C. Uddrag fra Ægtestand

I begyndelsen af 1800-tallet fandtes kun ganske få kvindelige forfattere, og der var en udbredt opfattelse af, at det var uforeneligt med den rette kvindelighed at skrive og udgive kunst. Holdningen kommer bl.a. til udtryk i en lille afhandling om kvindelighed fra 1823 skrevet af Poul Møller, der var en af tidens førende forfattere og kritikere. Han skriver: »det er uskønt, ja vederstyggeligt, at et Fruentimmer er Digterinde af Profession«2. Det uskønne ligger efter hans opfattelse i, at det strider mod »Skaberens Ide« med kvinden, at hun er digter, og han forankrer således sin argumentation mod kvindelige forfattere i en forestilling om en kvindelig natur skabt af Gud. Han skriver videre: »Der gives en vis aktiv Fremtræden i Livet, hvortil jeg regner Forfatterskab, Digten, Præken, Slagsmaal, som i mine Tanker klæde Fruentimmer ilde«. Et væsentligt element i den sande kvindelighed er altså passivitet og tilbagetrukkethed fra det offentlige liv, mens aktiv handling som f.eks. kunstudfoldelse er en evne alene i overensstemmelse med den mandlige natur. Andre vigtige træk ved kvindenaturen er ifølge Poul Møller umiddelbarhed og uskyld. I modsætning hertil kræver kunstneriske udsagn erfaringer i livet og refleksioner over dem, og en kvinde, der forholder sig til livet gennem kunst, fortaber sin barnlighed og dermed sin kvindelighed.