↩ Den typiske dannelsesfortælling har til formål at danne læseren til en bestemt adfærd og holdning, og den har således ofte et moraliserende præg. Som en konsekvens af det belærende formål er dannelsesfortællingernes personkarakteristik meget stereotyp. Personerne er enten tegnet positivt eller negativt, og læseren kan derfor entydigt identificere sig med dem og lære af deres positive egenskaber - eller distancere sig fra dem. Dannelsesfortællingernes værdier ligger ofte inden for biedermeierholdningens rammer, og deres formål kan f.eks. være at oplyse om selskabslivets rette former eller mådeholdets og ordenens betydning for hjemmets hygge.