Gyllembourg-Ehrensvärd, T. C. Drøm og Virkelighed

Faglitteratur

Analyser af dansk kortprosa, l, 1971, s. 122-146. Heri Jørgen Dines Johansens artikel »Vare og pris«, hvor TGs novelle »Den lille Karen« fra 1830 analyseres ud fra et ideologikritisk synspunkt.

Anderseniana 1974 s. 36-50. Heri Johan de Mylius' artikel »Aladdinmotivet hos fru Gyllembourg og H.C. Andersen«, hvor novellen »Den magiske Nøgle« fra 1829 analyseres ud fra novellens konflikt imellem den åndelige og den materielle verden.

Dansk litteraturhistorie 1807-1849, bd. V. 1984. Red. Steffen Auring, Søren Baggesen m.fl. Heri en litteraturhistorisk og litteratursociologisk skildring af periodens kvindelige forfattere og analyser af enkelte af deres værker, herunder »To Tidsaldre« ved Marie Louise Svane.

Susi Frastein/Lene Koch: Ravnemødre! Et opgør med modermyten, 1983. En debatbog om moderskabet. Heri en kort biografisk skildring af TGs ægteskab og hendes forhold til sin søn Johan Ludvig Heiberg.

Johanne Luise Heiberg: Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg, bd. I-II, 1882, 4. udg. 1947. En skildring af ægteskabshistorien med udgivelse af breve og personlige dokumenter. Johanne Luise Heiberg, der var TGs svigerdatter, søger at spille en forsonende rolle i sin skildring, men lægger i sine kommentarer til brevene meget stor vægt på at forklare og retfærdiggøre TGs handlemåde.

Elisabeth Hude: Thomasine Cyllembourg og hverdagshistorierne, 1951. En grundig præsentation og analyse af temaer, stil og komposition i værkerne og deres biografiske forudsætninger. Analysen sætter endvidere værket ind i dets historiske og litteraturhistoriske sammenhæng.

Poul Ingerslev- Jensen: P.A. Heiberg. Den danske Beaumarchais, 1964. En biografisk skildring af Heiberg, hans værker og offentlige fejder. Forf ser ægteskabet ud fra Heibergs synsvinkel og polemiserer mod Johanne Luise Heibergs fortolkning af det.

F.J. Billeskov Jansen: Thomasine Gyllembourg. Et mindeportræt, 1977. Et lille biografisk portræt og en introduktion til forfatterskabet og dets litterære forudsætninger.

257

Anni Broue Jensen: Penge og kærlighed. Religion og socialitet i Thomasine Gyllembourgs forfatterskab, 1983. En analyse af forfatterskabet ud fra en iagttagelse af de mønstre for konflikter, personforhold, miljøer og evalueringer heraf, som værkerne følger. I værket diskuteres andre analyser af forfatterskabet og af enkelte noveller.

John Christian Jørgensen: Nye realismeessays, 1979. Heri en analyse af »En Hverdags-Historie« set i lyset af 1800-tallets realismetradition.

Litteratur og samfund, nr. 31, 1980, s. 30-59. Heri analyseres »En HverdagsHistorie« af Steffen Auring, Søren Pedersen, Erik Svendsen og Poul Aaby Sørensen. Analysen er en nærlæsning af novellen, der også sættes i forhold til tidsalderens dannelsesidealer og til den litteraturhistoriske sammenhæng.

Lysthuse. Kvindelitteraturhistorier, 1985, s. 201-224. Heri Lisbeth Møller Jensens artikel, »Jeg føler mig ikke elsket«, hvor »Ægtestand« analyseres i relation til TGs og P.A. Heibergs skilsmissebreve. Analysen peger endvidere på en tematisk sammenhæng omkring den kærlighedssøgende kvindefigur mellem novellen og senere romanværker af Erna Juel-Hansen og Kirsten Thorup.

Anne-Marie Mai/Stig Dalager: Danske kvindelige forfattere, bd. I, 1982. Heri en skildring af forfatterskabet, dets temaer og metoder set i sammenhæng med periodens øvrige nybrydende kvindelige litteratur.

Nordisk kvindelitteraturhistorie, bd. II, 1993. Red. Inger-Lise Hjordt-Vetlesen, Anne-Marie Mai m.fl. Heri om TGs forfatterskab i afsnittet »Fuldendelsens noveller« ved Birgit Mortensen og Marie-Louise Sodemann.

Sophie Dorothea Thalbitzer: Grandmamas Bekiendelser (1807) er genudg. 1906 af Julius Clausen og P. Fr. Rist (Memoirer og Breve, 4). Genoptrykt 1966.