↩ Naar dette Helvedes Anslag paa hele Menneske-Livet i Sandhed skulde have Lykken med sig i Længden, da forudsatte det imidlertid et anderledes Rygstød end den magtesløse Pave i Rom: forudsatte en Enevolds-Tyran, som trængte til Skolemestrene og kunde beskytte dem mod alle Medbejlere og Misundere; og en saadan Beskjærmer ventede det sextende Aarhundredes Jesuiter sikkert at have fundet i Filip den anden af Spanien, men da det slog fejl, maatte det syttende Aarhundredes Fædre se sig om efter en anden, og fæstede da først deres Øjne paa Henrik den fjerde af Frankrig, hvem de ganske rigtig indtog og havde nærmest at takke for Lojolas Ophøjelse til Helgenrang; men da Henrik døde ubetimelig, saae de intet bedre Raad end Kejser Ferdinand den anden, som vel kun var maadelig begavet, men dog herskesyg nok, med gode Udsigter til Enevælde i Tyskland, det vederstyggelige Arnested for den kjætterske Oplysning, at Jesus Kristus havde taget Spiret fra Paven og vilde nu herske midt iblandt sine Fjender, dømme Jorden med Oprigtighed og Folk med sin Sandhed: en fjendtlig Oplysning, der først kunde kvæles, naar Jesuiterne fik Hals og Haand over Skolen og Bogtrykkeriet.