Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra KIRKE-SPEJL

↩ det sextende Aarhundrede, Marie og Elisabet, som begge behandlede paa fri Haand det samme Kirke-Spørgsmaal, hver efter sit Hoved, da maa vi tilstaa, at Maries saakaldte katolske og Elisabets saakaldte protestantiske Hoved havde, tyrannisk talt, lige god Ret, og kristelig talt lige klar Uret; og at naar vi skal sige noget om den saakaldte engelske Martyr-Skare under Kong Henrik og Dronning Marie, som Bispekirken har kanoniseret, da er det vel klart, at de var alle Blodvidner mod det kirkelige Tyranni; men hvad de kirkelig var Blodvidner f o r, kan næppe siges andet afgjort om, end at de ikke var det for vor Herre Jesus Kristus eller for hans Menighed og Saligheds-Midler; saa de er Kristendommen uvedkommende. Hvad de fleste af dem havde stridt og støjet for, var imidlertid den 305 kalvinske Reformation, ligesom det i Grunden er den kalvinske Teologi, der i de 39 Artikler strides med Kronen og Bisperne om Kirkestyrelsen.