Indhold
- TIL MARIE MIN TROLOVEDE
-
TIL MINE KIÆRE BØRN
-
RØNNEBÆKSHOLM I
-
RØNNEBÆKSHOLM II
-
AA-FRUEN
-
OPREJSNINGEN
- FRU MARIES BAUTASTEEN VED RØNNEBÆKSHOLM
- DEN DANSKE SAG
- VALGDAGEN I KJERTEMINDE
- DEN 3DIE JUNI 1855
- HØISKOLESANGEN
-
KIRKE-SPEJL
- DANSK RAVNE-GALDER
- FRU ASTA GRUNDTVIG
- MELLEM-LEDDENE
- LIVS-FYRSTEN OG MORDEREN
-
TRØSTEBREV TIL DANMARK
-
BUDSTIKKE I HØINORDEN
- FRA VENNEMØDERNE
- RIGSDAGSTALER 1866
- GRUNDTVIGS SIDSTE DIGT
Alle forekomster
↩ En virkelig dansk Konge vilde jo, hvis han havde havt Kristjans Kjækhed, tvært imod bekæmpet Jesuiternes Latineri og Spidsfindighed med en kristelig, oprigtig og folkelig Skole for Præsterne, og sat den sidste danske Adelsmand med kristeligt Folkeliv, Holger Rosenkrands, til Hovmester for Junkerne i Sor; men Modet til aandelig at trodse Verden faldt jo rigtignok ikke i Danskernes Lod, saa vi tør ikke videre laste Kristjan, 330 fordi han kun gjorde sit bedste, skjønt det var værst for os; men denne Kjendsgjerning maa vi oplyse og lade tale for sig selv; og vel mærkede Kristjan Uraad ved Præsternes hedenske Optugtelse, men tænkte, han kunde bøde paa det, ved strængelig at forbyde alt Brog af de hedenske Afguds-Navne.