Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra FRA VENNEMØDERNE

↩ Vel bliver det ikke saa meget, som jeg havde betænkt, hvad jeg idag skal tale til dette Vennelag; thi jeg havde tænkt, at hvad der i Særdeleshed maatte tales om idag i denne Forsamling, var den tilkommende Tid, da Sygdom, som altid er Dødens visse Forbud, syntes hos mig at være nær Forløber og Forvarsel, og jeg betænkte, og det ikke uden Bekymring, at mine kjære Landsmænd lettelig faa det Udseende, som om de aandelig var adspredte som en Hjord uden Hyrde, og vist er det jo, at kunde jeg bidrage Noget til, at det ikke skulde se ligesaadan ud i kristelig Henseende efter min Bortgang, da var det ikke mere end min Skyldighed, og da maatte det være mit inderligste Ønske at gjøre det.