↩ Og nu, mine Venner, vi veed det Gudskelov Alle, det har allerede klarlig vist sig, at Ordet har sin Deling til Kirken og Skolen, til begge Sider deler det sig med Liv og Lys, for at den Guds Gjerning kan blive fuldkommen. Det er nu vel saa, at der er dem, og de er ikke faa, som ivrigt paastaa, at Skolen skal være kristelig, og tillige paastaa, at Kirken ingenlunde maa være folkelig; men denne Paastand af disse, som aabenbart modsige sig selv, kan ikke have nogen Gyldighed, og Virkningen af deres selvmodsigende Paastand vil ogsaa blive til Intet. Det er jo saaledes aabenbart, at dersom ikke Christi Kors virkelig spejlede sig i Dannebrog, da kunde Ingen indbilde hverken sig selv eller Andre, at Korsets Tegn fandtes i det danske Banner, og spejler det sig virkelig deri, ja, da maa det ogsaa give sig tilkjende ved Ordet og ved dets Deling og Virkning, og Gud være lovet, at det er saa. Det Ord, som er i Herrens Mund og kun kan føres af hans Aand, dette Ord, som allerede syntes begravet med Herrens første Disciple og Apostle, se det er jo opstanden blandt os som i en aandelig Paaskedagning, og det har jo aabenbaret sig ikke blot for Enkelte, men for den hele Skare, som havde Øre for Guds Ord, ligesom paa den store Pintsedag, ogsaa paa det Maal, hvori vi er fødte, og det er jo aabenbart, at det maa blive ved at virke baade efter sine Evner og efter den glødende Tunge, hvormed det tales, og den glødende Tunge, hvormed det er talt til vore Hjerter og skal tales til vor Afkom og vore Efterkommere fra Slægt til Slægt, det er jo vor Moders Tunge, det er jo denne Tunge, der udtaler, hvad der er vort Hjerte behageligt og som giver 560 alle Ting Navn derefter, eftersom de lyde for vort Hjerte og gjort Indtryk derpaa.