Indhold
- TIL CHRISTNE VENNER
- GYLDEN-AARET
- DEN LATINSKE STIL. (Et Skole-Program.)
- NORDENS AAND
- DEN DANSKE STATS-KIRKE
- HAVFRU-SANGEN
- HERRENS RØST
- ER TROEN VIRKELIG EN SKOLE-SAG
- TO BREVE TIL PROFESSOR SIBBERN
- PROFESSOR SVENN HERSLEB
- DANMARKS JUBEL-FEST
- ROMER-VISE
- KIRKEN OG SKOLEN
- DEN CHRISTNE KIRKE OG DEN TYDSKE THEOLOGI
- TIL NORGE
- FORTALE (til Nordiske Smaadigte)
- MODERSMAALET
- NYAARS-AFTEN
- AABENT BREV TIL MINE BØRN
- AABENT VENNEBREV til en Engelsk Præst
-
FRISPROG
- Forslaget til en ny forordnet Alterbog.
- Barne-Daaben.
- Confirmationen.
- Nadveren.
- Skriftemaalel.
- Brudevielse og Ligbegængelse.
- Texter og Helligdage.
- Collecter og andre Kirkebønner.
- Psalmebogen.
- Præste-Vielsen og Præste-Eden.
- Bispe- og Kirke-Vielse.
- Indsættelse, Landemode og Visitats.
- Den gyldne Middelvei.
- MIT FRISPROG OG 'DE SAAREDE HJERTER'
- DET DANSKE SAMFUND
- FUGLE-VISE
- KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands
- SKJALDE-BLIK paa Danmarks Stjerne
- TALE-FRIHEDEN
- KIRKELIGE OPLYSNINGER
- FRISKOLESANGEN
- OM RELIGIONS-FORFØLGELSE
- OM NORDENS HISTORISKE FORHOLD
-
BRAGE-SNAK
- I November, December 1843 og J...
- Til Danmarks Dronning, Dagmar den Anden, Caroline Amalie den Første.
- Indhold.
- I. Persephon og Idunne.
- II. Prometheus og Pandora.
- III. Kronos og Kroniderne.
- IV. Ygdragsil med Urda-Kilden og Mimers-Brønden.
- V. Leto-Børnene og Niobe.
- VI. Iris og Hermes.
- VII. Idunne og Dværgene.
- VIII. Balder og Kronos.
- IX. Tyr og Zeus.
- X. Stilstanden og Asgaards Bygning.
- XI. Thors Tvekamp med Hrungner.
- XII. Mjølners Atterkomst og Eftersmæk.
- XIII. Demeter og Poseidon.
- XIV. Den Danske Odin.
- XV. Phineus og Loke.
- XVI. Valhall og Folkvang.
- XVII. Minerva og Heimdal.
- XVIII. Hephæstos, Pallas og Artemis.
- XIX. Sphinx og Balders-Baalet.
- XX. Det Argonautiske, Thebanske og Trojanske Tog.
- XXI. Odysseen og Island.
- XXII. Den Danske Guld-Alder.
- XXIII. Den Gothiske Guld-Alder.
- XXIV. Skjaldre-Konsten og Suttungs-Mjøden.
- XXV. Holger Danske.
Alle forekomster
↩ I Berlings-Avisen (Nr. 260) har jeg med Forundring seet, at 131, skriver eet hundrede og een og tredive, Præster, ovre fra Jylland, har fundet det passende at giøre Alle vitterligt, ikke blot, at de ved Biskop Mynsters »Udkast til forandret Ritual og Alterbog« har følt sig grebne af den samme Dybhedens 300 Klarhedens, Sandhedens christelige Aand, der saa ofte har tiltalt dem fra hans Prædikestol og Oybyggelsesskrifter; men ogsaa, at de ikke uden »saaret Følelse« kunde læse »navnligen Grundtvigs Frisprog.« Saamange Præster paa een Plet skulde, synes mig, dog vide, at naar man offenlig vil bedømme to Bøger, der staae i en saadan Modsætning til hinanden, som Biskop Mynsters Forslag til en »Forordnet« Alterbog og til et ufravigeligt Kirke-Ritual, og mit »Frisprog,« da er det meget ubetimeligt at tale om sine Følelser, som man selv paa Prædikestolen kun skal tale efter og ei tale om, og at naar 131 Præster ei kan eller vil sige andet om »Grundtvigs Frisprog« end at det har saaret deres Hjerte, da kan de derved i det Høieste saare Grundtvigs og hans Venners Hjerte, uden at deres Læsere deraf engang lære, hvad der egenlig har saaret de mange Jydske Præsters Hjerter paa eengang, end sige da, om det er Frisprogets eller Hjerternes egen Skyld.