Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands

De har formodenlig Alle hørt, at vore SællandskeBønder har bedt om Forlov til at bære Kong Frederik den Sjettes Lig til Roskilde, og det er et Træk, der vel især maa slaae hvem det forbauser: dem, der med ringe Tanker om alt Dansk, har endnu langt ringere om Sællandsfarene; men dog maa det ret inderlig glæde os, som vel har Tro til Folke-Hjertet, men trænge dog høilig til at styrkes i den, og skiøndt alle vore Høitideligheder, følgelig ogsaa vore Kongelige Ligbegængelser, er blevet saa unaturlige, stive og afmaalte, at Folkets levende Deeltagelse deri grændser til det Umuelige, saa vil vi dog haabe, Majestæten, med sit aabne Øie for det virkelig Store og Skiønne, vil finde Midler til at skiænke sin udødelige Forgænger 321 en Udmærkelse, der vil være ligesaa passende, skiøn og uforglemmelig, som den var uventet og falder nuomstunder vanskelig. Det kommer nemlig her slet ikke an paa at Bønderne bære den elskede Konges Støv den hele Vei fra Friheds-Støttentil Grav-Kapellet, men kun derpaa, at de virkelig bære det, saaIngen kan sige, det var kun en Flyve-Grille, men Folket selvfaae Troen i Hænderne paa, at de elske den Hensovne.Dog, selv om Frederik den Sjettes jordiske Levninger, for Etikettens Skyld, ei skulde falde i saa gode Hænder, somMenigmands de godvillig udstrakte unægtelig er, saa er dog, imine Øine, Frederik den Sjette ved det blotte, velmeenteog umistænkelige Tilbud aandelig baaret paa Hænderne af Folket til sit Hvilested, baaret af Sællands Bønder, som Ingen, det vi veed, uden Frode Fredegod og Valdemar den Store,og er det nu kun sandt, at han fortjende den Udmærkelse, bedreselv end Valdemar, fortjende den saa godt som nogen Frodekunde; da kan Ingen nævne et bedre Varsel for et udødeligtNavn og en velsignet Ihukommelse, end hvad der selv er Pantderpaa og Begyndelse deraf; thi en saadan Ligbegængelse vilikke blot uopløselig sammenslynge hans Navn med Frode ogValdemars, men er i vore Dage saa himmelfalden, at denlevende minder om Balder, den almindelig Elskedes, ved hvisBaal selv Rimthusser græd.