Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands

Ja m. H. Bøndernes Drift til at være Frederik den SjettesLigbærere kalder jeg en herlig Indskydelse af DannemarksSkyts-Engel, der lover Danskheden Lykke og Held, og jeg veedIntet, der saa naturlig og liflig kunde skiænket min Følelse forFremtid og Fortid, mit Haab og Minde, den Ligevægt, jeg aldrigivrigere kunde ønske dem, end i disse Øieblikke, da det er migen Trang at dvæle ved Frederik den Sjettes Minde og ydemin Skærv til at befæste det hos den Slægt, der efter NaturensOrden skal staae ved vore Grave, men maa, for at staae derværdig, stige mens vi dale, staae aandelig paa vore Skuldre, oghjertelig i Mindet lade de forbigangne Slægter leve med sig, som de Forbilleder, der spaae om Fuldendelsen, og som deskjulte Aarsager, der skal forklares af deres Virkninger.Skuer jeg saaledes tilbage paa det lange Tidsrum af meer endet halvt Aarhundrede, der i Danmarks Historie skal føreNavn efter Frederik den Sjette, da seer jeg ikke blot hvadfor alle Samtidige var umiskiendeligt: en uafbrudt Række afBeviser paa denne ægte Skjoldungs Livsalighed, kongelige Standhaftighed og utrættelige Anstrængelse for Alt hvad der i hans 322 Øine var Riget vigtigt og Folket gavnligt; men jeg seer ogsaa, hvad endnu, desværre, er langt fra at være Alle i Øine faldende, seer deri en af de største Overgange, der kan indtræffe i et RigesSkæbne og et Folkefærds Levnetsløb, og en af de farligste Overgange, fordi Løbebanen da under Jordskælv slaaer frygteligeRevner, der ei kan overkommes uden ved et dristigt KæmpeSkridt, saa, hvis det mislykkes, afbrydes Folke-Livet og førestil Graven, hvori Kongerigers saavelsom Adelslægters Skjoldemærker synke, naar Kræfterne, som førde dem, udtømmes.Ja m. H. Danmark oplevede under Frederik den Sjetteen af de store og farlige, men, naar de lykkes, opløftende ogglædelige, for Aarhundreder velgiørende, saalænge Riget staaer, uforglemmelige Overgange, hvorunder Alting vakler, Altinggiærer, det Gamle er dødt og det Ny om ikke ufødt, saa dogspædt og svagt, kort sagt, i det Store og Hele hvad i det Mindreog Enkelte er Tilfældet ved alle mærkelige Konge-Skifter; thidisse store Overgange paa Folkenes og Menneske-Slægtens Udviklings-Bane, det er netop Konge-Skifter i den usynlige Verden, naar den ene Tids-Aand afløser den Anden, virkeligeTids-Aander nemlig, ikke Smaanisserne, der ride paa en Støvsky og nøies med øiebliklig Hylding, men dem der give Slægterderes Retning og Tidsrum deres Præg.