Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands

Dog, skiøndt dette netop er det rette, egenlige Udtryk, somangiver den virkelige Kraft-Grund i Løn til den kun alt for øiensynlige Urolighed i Livet, Forvirring i Tankegangen, og bestandig Tvekamp paa Liv og Død mellem Gammelt og Nyt, som viaf Erfaring kiende, saa falder dog ethvert Udtryk om virkelige og virksomme Aander nødvendig meget dunkelt, omikke bælmørkt, ved Overgangen fra den Skatteborger, Lysestøber og Bogorme-Tid, der sidst var oppe, en Tid, der vist nok ilevende Live ogsaa havde sine gode Sider, men er nu kun etselvmodsigende Gienfærd, og var altid saa forskrækkelig aandløs, at den kaldte Bogstav-Skrift Aand, Penge Sjælen i al Bedrift og Opløsning den rette Forklaring. Vi vil derfor lade detstaae ved sit Værd, hvad der var de skjulte Aarsager til denstore Overgang, og kun dvæle ved Tanken om, hvortil Overgangen skal være, hvad lykkeligviis ei er klarere nogenstedsend netop i Dannemark; thi her var det aabenbar en Fritalenheds, en Bonderaads og folkelig OplysningsTid, der vilde afløse den Forrige, og at denne maa vinde sinrette Skikkelse hos os, det er jo i Danske Samfund vortinderlige Ønske og vort lyse Haab, saa her kan Overgangen i 323 Sjette Fredriks Dage aldrig kaldes for stor, eller Lovtalenover dens kongelige Leder findes overdreven. Det er nemligsoleklart, at denne Overgang kan aldrig lykkes uden ved enligesaa glædelig som vidunderlig Opstandelse i Folke-Aandenfra Arilds-Tid, da hverken Bonde-Adel eller hjertelig Fritalenhed eller folkelig Oplysning er muelig, uden ModersmaaletsThronbestigelse og Dyrkelse i Aand og Sandhed, eller udenOplivelsen af alle de store Minder, hvori Folket speiler sig, kortsagt: uden Folkelighedens Seier over alt Fremmed, Naturlighedens over alt det Konstlede.