Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands

Dog m. H. jeg har ikke glemt, det var Frederik den Sjettes Forhold til Modersmaalet, Folkesangen og Fædrenelands-Historien, jeg lovede Dem sidst at tale om paa Hansfalmede Fødselsdag, men disse Ting hænge ikke blot i mineTanker, men i sig selv paa det Nøieste sammen med de SaligesØer i Oceanet, thi kun der føre ogsaa disse et glædeligt Liv, ogselv er de derfor Grade-Stokkene, hvorpaa man kan tælle sigtil, hvor koldt eller varmt det er i Folkets Hjerte-Kammer, saanaar Modersmaalet synker i Støvet, Folkesangen hendøerog de hjemfødte Oldsagn skrives i Glemmebogen, som detskedte hos os fra Valdemarernes Dage, da falder det endikke Skjalde med den mest udsvævende Indbildningskraft indat sige, Sjælene føre der selv efter Døden et glædeligt Liv, ogpaa den anden Side maatte en Mand, som var klog paa Menneske-Livet, og havde lagt Mærke til, at der under Frederikden Sjette paany kom Liv i Modersmaalet, i Folkesangen og i Fædrenes Ihukommelse, en saadan Mand maattemed Sikkerhed kunne forudsagt den overordenlige Varme, detDanske Hjerte har viist ved Kongens Død, og vil endnuklarere vise ved at holde hans Navn ilive og give Hans Mindeen varig Friskhed, saa Fremmede, der høre os tale og synge omHam, skal ikke ret vide, om han er død eller levende!