Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands

Er det nu sandt, hvad jeg her, indtil videre, maa forudsættesom en afgjort Sag og historisk Kiendsgierning, at der underFrederik den Sjettes Styrelse kom nyt Liv i Modersmaalet, Folkesangen og Fædrenes Ihukommelse, da følgerdet vel ikke af sig selv, at han derfor stod i et levende oginderligt Forhold til dem, men da ingen Dansk Konge imange Aarhundrede er blevet saa lydelig og liflig besunget paaModersmaalet, saa kiærlig fulgt til Jorde og saa forsikkret omet levende Minde, saa kan jeg umuelig tage i Betænkning atsige, der gik og der gaaer Syn for Sagn, at Frederik denSjette stod i et levende, ægteskabeligt Forhold til vort Modersmaal, og i et levende, faderligt Forhold til den folkelige Sangog mindelige Tale paa Modersmaalet, derfor græd de ved hansBaare og skal bestandig ære og takke ham i hans Grav!Hermed vil jeg nu vist ikke sige, at Gienfødelsen eller Oplivelsen af alt det Folkelige hos os var Kongens eget Værk, thi jeg har aldrig dulgt, vil ikke heller dølge, at dertil udkrævesen langt høiere Kraft end der hviler selv i den enevældigsteKonges Haand, saa naar Jordens Mægtige vil være SkaberAander, da bliver Skabningen derefter, idelt Fuskeri, som, naardet glimrer mest, er dog kun Skin; men jeg vil dog ikke blotsige, hvad der er Alle vitterligt, at denne Folke-Aandens Oplivelse tilsigtedes og understøttedes af Kongen, men at, efter minOverbeviisning, var den kun muelig under en i alle Maadersaa livsalig og folkelig Konge, som Frederik den Sjette.Ja m. H. for at begynde fra Vuggen, da mistede Frederikden Sjette sin kiødelige Moder saa tidlig og under saadanneOmstændigheder, at vi vel maae sige: han kiendte ingen andenModer end Danmark, derfor blev ogsaa Dansk hans Modersmaal og som Kongens Modersmaal kom det jo ogsaa paaThronen, Dette vilde nu vist nok kun være et Ordspil, ellerThronbestigelsen vilde i alt Fald kun været en forfængelig Ære, hvis der ikke havde været mere Dansk hos Kongen end Tungen, men dog var Tungens Danskhed ogsaa nødvendig, naar ikkehans Danske Hjerte skulde være stumt og magtesløst; thi deter ingenlunde Nok, at en Konge forstaaer sit Folk, som manforstaaer en Fremmed, paa hvis Sprog man kan udtrykke sigtil Husbehov, nei, Folkets Modersmaal maa ogsaa være Kongens, om de skal finde en Fader paa Thronen, og alle andreSprog maa Han betragte som »fremmede,« hvis Han skal ladeFolkets Hjertelag, Tankegang og Talemaade vederfares Ret.De veed m. H. jeg er langtfra at sige, der under Frederik 333 den Sjette blev gjort for vort Modersmaal enten Alt hvad derkan giøres, eller selv hvad der maa skee, før det i Sandhed kansiges at herske i Landet, og jeg har ingenlunde glemt, at selvda Kongen aabnede Dørren for Dansken i Soer, den igiensmak i som af sig selv og sprang i Baglaas, og trænger hardt tilat lukkes op paany med »Kongens Nøgel.« Nei, ogsaa herer visselig Roes Nok at høste for Christian den Ottendeog alle Hans værdige Efterfølgere, thi baade trænger Modersmaalet til at leve længe paa en fortrolig Fod med Konger ogDronninger og alle dem i Høiheden, for at tilbagevinde, velikke sin gamle Majestæt, thi den bevarede Modersmaalet selv iTrælle-Dragten, men dog tilbagevinde den majestætiske Holdning og Gang, Fiinhed og Frimodighed, der nødvendig maattehardtad ganske tabes, mens Dansk til daglig Brug kun herskede i Hytten og i Borgestuen, og vilde været uerstattelig forloren, hvis ikke Dannekvinden havde været saa poetisk, som hendes Skjalde-Sønner i de sidste Dage røbede; baadetrænger Modersmaalet til kongelig Dannelse og høviske Sæder, og det trænger til kongeligt Forsvar paa Dronning-Stolen, thidet vil aabenbar holde hardt, før alle fremmede Sprog, somvil trives i Danmark, giør deres Pligt, falde til Føie, knælefor Dronningen og bringe hende Gaver. Kun maa det aldrigglemmes, at det var Frederik den Sjette, der høit ophøiededen dybt Fornedrede, og gjorde Kæmpe-Skridtet, ved at sætteModersmaalet paa Thronen og giøre Folke-Stemmen tilsit Raad, og skulde Danmark, som Gud forbyde! nogensindefaae en Konge, som foragtede vort Modersmaal, da vilde hanog lære, der er kommet baade Liv og Kraft og Kiækhed i det, saa efter Frederik den Sjettes Dage fnyser Dansken, somen fornærmet Dronning, blot ved Tusindedelen af den Undertrykkelse, Spee og Spot, den under sine Trællekaar taalmodigbar.