Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands

Hvad nu Folke-Sangen angaaer, da forstaaer jeg dervedikke Noget, der blot staaer paa Papiret, men virkelig Sang iFolkemunde og i Folkets Aand, og jeg maa derfor indrømme, at Dens fornyede Liv er endnu saa spædt, at det af alle kortsynede og tunghøre Folk lader sig betvivle, og af fornemmeFolk ustraffet foragte; men at dog Folkesangen virkelig gienfødtes under Frederik den Sjette, gienfødtes med Frydesangen, der for halvtredsindstyve Aar siden gienlød over heleRiget ved Frederiks og Maries Bryllup, det kan i det mindste jeg ikke lade mig aftrætte, som i min Barndom hørde Malkepiger synge »Nys fyldte skiøn Sired sit attende Aar,« og havdejeg end aldrig siden mærket saadanne Livstegn, maatte jeg dogerklære det for umueligt, at noget Folkeligt, som fødtes underFrederik den Sjette, kunde uddøe under ham. Vist nok tørjeg ikke berømme hans Skjalde for at have gjort nær Alt hvadde kunde og burde til at understøtte den gamle Folkesang, derfra Kæmpevisernes Dage aldrig ganske uddøde, og at opfostre denNy, men de satte dog Alle en Ære i at rime hvad Folket vildesynge, saa hvad enten den lille Fugl, der synger som det klinger godt i alle Danske Øren og gienlyder i alle Danske Hjerter, herefter skal døe eller leve, tør jeg dog sige, at saalænge der enEen tilbage af Kong Frederiks Skjalde, saalænge lever den, var det endog kun i Skjaldens eget Bryst og for hans Øre. Vistnok vil der anderledes folkelig Virksomhed end hidtil fra Skjaldenes Side, varm Deeltagelse hos deres Venner og Kyndinger, og derhos Lykke til, om Folkesangen skal tilbagevinde sit kraftige og fyndige Liv iblandt os, som den unægtelig fattes; mender er dog ingen Grund til at lade Haabet fare, og det voxer hosmig, hvergang en Kæmpevise eller andre Sange, som ogsaa Bønder kunde og vilde istemme, toner i vort Samfund. Ja, mineHerrer! har Varsler endnu det mindste at betyde, da maa vortlille Danske Samfund blive en Rede for den lille Fugl, hvor 335 den fjedres i Mag til at overflyve Skoven, thi Samfundet udsprang jo egenlig af Hr. Tønnes gamle og Holger Danskesny Vise1, saa kan det trives, har Folkesangen aabenbar baadeLiv og Lykke med sig.