Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENSHISTORIEN. Middelalderen (Sluttet.)

Hvad nu Forholdet til Sachserne angaaer, da er Krigene med dem En af de Strænge, der idelig slaaes paa i vore Old-Sagn, og Tve-Kampen, Uffe hin Spage bestod paa Eider-Holmen med Sachse-Kongens Søn og hans Stal-Broder, er En af Perlerne i dem. Henrik Fugle-Fænger er ogsaa aabenbar meent med Keiseren, [som] Sven Aagesøn fortæller, fik Lyst til Gorm den Gamles deilige Dronning Thyre Dannebod, men blev kiønt narret, da Thyre holdt ham op med Snak, til hun fik Danne-Virke (Dannis-Volden)1 færdig, og lod ham saa staae for den med en lang Næse***), og bliver Man end heraf ikke klogere paa Henriks Tog, saa seer Man dog, de Danske fandt dem selv for svage til at gaae Sachserne paa Klingen, og mindes om? hvor »Danmark, deiligst Vang og Vænge, lukt med Bølgen blaa«, har altid havt sit ømme Sted, det taalde ikke godt at røres paa. Danne-Virke, som de saakaldte Einars Aarbøger lader reise sig i Karl den Stores Tid, er derfor vist endnu ældre, men paa saadanne Giærder brydes immer Gab, der trænge til at lukkes, saa Dronning Thyre kan dertil godt have havt al sin Snildhed nødig.