↩ Keiser Henrik den Fjerde lovede vel engang at giøre et Kors-Tog, men hvad han lovede i sin Nød, havde han aldrig for Skik at holde, og vi skulde da ikke have nævnet det tomme Løfte, dersom det ikke var for at erindre [minde] om, at Hildebrands Modstander levede endnu adskillige Aar efter Jerusalems Indtagelse (til 1106), hvad i det Mindste vi, der skrive Historie, finde høist urimeligt. Naar Man nemlig ret har været inde i det Første Kors-Togs Historie, gaaer det En tildeels, som det sikkert gik Robert af Flandern, da han kom hjem og maatte føre Krig med Henrik den Fjerde: Man kan slet ikke finde sig i, at Skrællinger, Man fordum kiendte, ei er døde og borte for længe siden; thi at der kun er fem Aar fra Mødet i Clermont til Kong Gotfreds Død, det veed Annalisterne vel udenad paa deres Fingre, men Historie-Skriveren, hvem Kors-Toget giver meer at bestille end et heelt Aarhundredes Bedrift, maa ordenlig samle sine Tanker, for at blive sikker paa, at Tiden var saa kort og syndes kun lang, fordi der skedte Saameget og skedte Mirakler.