↩ Hvad der nu iløn havde udviklet sig hos Hollænderne, det fik Verden at see i det saakaldte »store Lys« Gerhard fra Gouda, som omdøbde sig selv paa Latin og Græsk og * * * * 625 Hollandsk til den navnkundige Desiderius Erasmus fra Rotterdam, født femten og død ti Aar før Morten Luther (1468 -1535), men, skjøndt hans Pen var Reformationen uundværlig, var han dog selv i alle Maader en uægte Reformator *); thi hans Virksomhed fattedes baade det Høie og det Dybe, som vi kalde Aand og Hjerte, dreiende sig kun om hans egen lille Person**). Uagtet han derfor var klog nok til at see baade det Hule i Papisteriet og det Kiernefulde hos Luther, saa bar han dog Kappen paa begge Skuldre, og havde slet ingen Tro eller Kiærlighed, han vilde opoffre [afsee] noget Synderligt for, men betragtede Menneske-Livet dels som et Rov og dels som en Spas, kloge Folk maae stræbe at gjøre sig selv saa nyttigt og fornøieligt, som de kan. Dette seer man især tydelig ved at læse hans Breve, hans Samtaler (colloqvia) og hans berømte Daarskabens Lovtale (encomium moriæ), hvor Meget findes baade fint og skarpt bemærket og Meget med Rette beleet, men slet Intet værdig ophøiet eller inderlig opfattet, saa det Hele er Skin uden Varme og Skal uden Kierne***). Hans Haand-Udgave af det »Ny-Testamente« paa Grund-Sproget (trykt hos Froben i Basel 1516) kom unægtelig til Reformationen, som den var kaldet, og gjorde uberegneligt Gavn, men var dog saa skiødesløst et Hastværks-Arbeide, at Udgiveren for længe siden har optaget sin Roes, og for alle Modersmaal, undtagen Ciceros og Platos, viste Erasmus ret en sprænglærd Ringeagt, saa Ordets Frihed var det eneste reformatoriske Element, han vidste at skatte, og en vis Classisk Smag hans eneste virkelige Bidrag til en bedre Tankegang. Var nu ikke desmindre Erasmus den største og berømteste Hollænder, da kan vi igrunden aldrig med Føie vente en dybere Sands eller høiere Tragten hos hans Landsmænd, end vi finde hos ham; men skiøndt dette baade i kirkelig og videnskabelig Henseende kun er Smaat, saa var det dog i sin Tid uundværligt, og borgerlig talt mageløst, saa det er virkelig en Hoved-Begivenhed i Nyaarstidens Verdens-Historie, at Holland og Seeland blev Kiernen i en Erasmitisk Fristat