Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Vilde mine Lands-Mænd nu mere tage i Betragtning, hvad en saadan Haand-Bog kan og maa lede til, end hvad den i sig selv allerede er, og mere betænke, hvad der var mig, med min Natur, Tro, Anskuelse og Overbeviisning, mueligt, end hvad Man kunde ønske, da vilde det være mig en stor Opmuntring til det svare Arbeide, jeg hardtad med Gru seer for mig i Middel-Alderens Historie, men som jeg dog nødig vilde afskrækkes fra, da det er klart, Man finder aldrig paa, videnskabelig at forfølge den Universal-Historiske [verdenshistoriske] Kiæde giennem Middel-Alderens Labyrinther, dersom ikke en Poetisk [digterisk] Natur vover sig derind og udspeider Leiligheden. At Intet af alt Saadant kan forsone de »stive Latinere« enten med mig eller min Bog, det veed jeg nok, thi de kiende ingen Billighed uden »Romer-Rettens« og skatte ingen Historie uden Roms og Latinitetens, men til dem har jeg en anden Bøn, nemlig at de først og fremmerst vil prøve deres Styrke og kiøle deres Mod paa den simple historiske Sandhed, at Grækerne naaede Høiden af deres Udvikling uden at giøre en eneste »Latinsk Stil« eller engang at titte i den »Latinske Grammatik,« men at Romerne derimod, skiøndt de baade talde og skrev meget bedre Latin end Nogen af alle vore Philologer [Sprogmestere], dog maatte giøre mange Græske Stile, før de slap ud af Barbariet og naaede dog aldrig Grækerne. Heraf følger nemlig, i mine Øine, soleklart, at saavidt som Grækerne kom, kan Man komme uden at giøre Latinsk Stil, og at vil Man videre, bliver den ikke Veien, saa skal Man giøre den, maa det aabenbar blot være af Tvang eller for Morskabs Skyld, og da Romerne, Gud skee Lov, har afhersket og Morskabet neppe opveier Kiedsommeligheden, tør jeg nok haabe at overleve de Latinske Stile-Bøger blandt Folk af den Danske Tunge!