Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Heraf følger nødvendig, at vi Menneske-Børn, Saamange som føle og skatte vor Naturs [Arts] mageløse Fortrin og lade haant om at nedværdige os til de Umælende, vi kan ikke sætte nogen Kundskab ved Siden ad den om os selv og vor Slægt, ved Siden ad Menneske-Kundskab, hvormed al sand Guds-Kundskab herneden maa sammensmelte, ja, hvoraf den er betinget, thi kun fordi vi veed med os selv, at det hemmelighedsfulde Liv i vort Inderste og Ordet paa vor Læbe, som ene udtrykker det, er ei vor egen Skabning og lader sig umuelig forklare af hvad det overgaaer og overflyver, kun derfor spørge vi om Ham i det Skjulte, som os haver skabt, som indaandede [har indaandet] os Livet og som begriber Ordet, den store Herre, hvis Sætte-Konger, det er klart, vi kun kan være, hvis Lov og Villie og Hensigt med os det er vor Pligt [vort Kald] at efterspore og maa nødvendig være vor udødelige Ære og vort uberegnelige Gavn at følge.