Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

At nu den ægte Kirke, selv under saadan en Overhuggelse af Knuden i det Borgerlige Selskab, ikke blot kan bestaae, men skabe ny Stater, hvori Skolen kommer til at blomstre skiønnere end nogensinde, det har Christendommens Historie i Romer-Riget og i Middel-Alderen rigtignok beviist, saa de gamle Præster havde anderledes Ære at tale med, naar de kaldte sig Statens Pillere end de unge Professorer, som aldrig har kunnet gjort Staten nogen større Tjeneste end at passe deres Bog og lade Staten skiøtte sig selv, men deels maae vi dog aldrig glemme, at den ny Skabelse giennem Middel-Alderen er et stort og mageløst Mirakel, der medtog selv Christendommen et heelt Aar-Tusinde, og deels er det dog lige vist og lige klart, at Aandens Storværk først bliver kiendeligt i tilsvarende Stats-Begivenheder, ligesom Livet og Kraften i Enkelt-Mandens Tro og Tanke-Gang først bleve kiendelige paa Vexel-Virkningen mellem ham og hans Med-Mennesker. Derfor see vi, at selv i Palæstina, hvor Aanden dog paa en ganske egen Maade styrede Udviklingen, maatte der dog stiftes en Stat, før enten Kirken eller Skolen kunde træde i ordenlig Virksomhed, og at den forunderlige Kirke-Stat, Christendommen skabde midt i det Romerske Chaos [Virvar], er netop det, der paa Historiens Skue-Plads aabenbarer dens Guddommelighed.