Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Naar man veed Saameget og derhos at Jord-Kloden, med Land og Vand, baade efter gamle Sagn og nye Opmaalinger, er randagtig eller æggetrind, da behøver Man kun et flygtigt Øiekast paa en konstig Jord-Klode (Globus) for at see, hvad Man forstaaer ved de Kredse, Man tænker sig og taler om, naar Man i Korthed vil angive Landes og Steders Beliggenhed mod Syd og Nord; thi Linien tænker Man sig som en Krinds der deler Kloden midtad, og hvor det hede Jord-Strøg ender, tænker Man sig de to saakaldte Vende-Kredse, som burde hedde Soelhvervs-Kredse, og paa Grændserne af de milde og de kolde Jord-Strøg begge Polar-Kredsene. Ethvert Steds Afstand fra Linien kalder Man nu dets Brede eller Poli-Høide, der naturligviis kan være baade sydlig og nordlig, men er, som sagt, i alle Universal-Historiens Hoved-Lande nordlig, og angives i Grader, saaledes, at ved en Grad i Breden eller Poli-Høiden forstaaes femten Danske Mile hver paa 12000 Alen, saa der fra Jevndøgns-LInien bliver lidt over 23 til hver af Vende-Kredsene, 66 til hver af Polar-Kredsene og 90 til hver af Polerne. At Man endelig kalder den nordlige Vendekreds Krebsens og den Sydlige Steen-Bukkens, det kommer af at Man fra Arilds-Tid inddeelde den Kreds, Solen i Aarets Løb beskriver, eller den saakaldte Dyre-Kreds efter de tolv Stjerne-Billeder eller Himmel-Tegn, den giennemgaaer, saa Sommer-Soelhverv indtræffer i Krebsens og Vinter-Soelhverv i Steen-Bukkens Tegn; men at de Lærde helst kalde Dyre-Kredsen Zodiaken, Soel-Banen deri Ekliptiken og Vende-Kredsene Tropiker, er vel kun af Slendrian fra den Tid, Man kunde kun lidt Græsk og havde dog megen Lyst til at vise, Man kunde Noget.