Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Paradiset lader sig heller ikke godt sprænge i Luften, især for de Floders og Landes Skyld, som udtrykkelig nævnes, men vist nok kan Man ikke tænke sig Abild-Gaarden saa lille som sædvanlig, da den maatte være bestemt til hele Menneske-Slægten, i det Mindste i Barndommen og formodenlig i Ungdommen med. Det er derfor neppe urimeligt at antage, det var netop hele det samme Jord-Strøg i Øst og Vest, hvor Man endnu tænker sig Menneske-Slægtens Vugge, og hvor vi bestemt veed, den Universal-Historiske [store menneskelige] Skue-Plads var giennem hele dens Ungdom, altsaa de deilige, milde Egne fra Himmel-Bjergene rundt om Middel-Havet til Herkules-Støtterne. Ved tre af Floderne tænker Man da uvilkaarlig paa Ganges, Euphrat og Nilen, der i Old-Tiden spillede saa udmærket en Rolle, som store Patte-Flasker for Folkene i Barndommen, der naturligviis siden blev overflødige og brugdes kun af blødsødne Skrællinger, mens de raske Unger-Svende udspyttede Patten, pløiede det vilde Hav, besteg de høie Bjerge og forsøgde sig i Verden. Naar Man nu sporer de tre Paradis-Floder saa kiendelig, kan Man ikke godt finde sig i at den Fjerde skulde være aldeles forsvundet, og vover heller at giætte paa Amazon-Floden (Maranhon) i Syd-Amerika, som skal have en slaaende Lighed med de Andre, og hvorpaa det passer udmærket godt, hvad der skrives om Phison, at den flyder om Guld og Ædelstene. Sligt kan jo vel synes Mange latterligt, for det vilde Havs Skyld, der skiller Amerikas Guld-Land fra Afrikas, men det var ikke saa urimeligt, om 48 Jorden engang i sine unge Dage havde hængt rigtig sammen, og Abild-Gaarden havt ligesaa forsvarligt et Hegn mod Vesten i Andes-Bjergene, som mod Østen i Himmel-Bjergene, og Havila-Navnet synes virkelig at være blevet siddende i Abylæ som Man veed er Navnet paa En af Herkules-Støtterne.