Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Dog, hvad Anfægtning [Indsigelse] denne universal-historiske Spaadom har fundet [mødt], er Intet imod den, der i senere Tid mødte Grund-Efterretningen i Noahs Slægt-Register, at alle Folke-Færd nedstamme fra ham; thi med den syndes Christendommens vigtige Paastand om Menneske-Slægtens Eenhed at maatte staae og falde, og denne Eenhed faldt nu engang de fleste Boglærde i forrige Aarhundrede saa urimelig, at de slet ikke tvivlede paa, den jo maatte falde bort af sig selv, naar Man fik den slemme Overtro paa Bibelen udryddet. Deri tog de imidlertid mærkelig feil, thi Paastanden kan ikke opgives, uden at Mennesket med det Samme opgiver Arbeidet paa almindelig Oplysning og Haabet om at komme til Forstand paa sig selv, saa her giælder det ei blot om den Mosaiske Efterretning, men om Universal-Historien og om hele den universelle Retning i vor Videnskabelighed, der maatte være idel Tant, naar ikke alle 56 de, der virkelig ligne os, hørde til vor Slægt. Lod det sig derfor endog afbevise, at alle Folke-Færd nedstammede fra Noahs tre Sønner, maatte vi ligefuldt paastaae, de havde første Forældre tilfælles med os, og saasnart Man indseer det, vil formodenlig alle Indvendinger mod Noahs Slægt-Register bortfalde, da de ingenlunde er oprundne paa Historiens faste, men paa Speculationens [Grubleriets] luftige Grund. I alle Tilfælde maae ikke blot Christne, men alle den menneskelige Oplysnings Venner, være glade ved i den ældgamle Fortælling at finde en historisk Støtte-Punkt for deres nødvendige Paastand, men vil herefter nok vogte sig for at giøre den til en christelig Troes-Artikel, end sige da at byde Nogen den som et videnskabeligt Beviis, eller balsamere den i Vrævl, som de Skrift-Kloge, der, af de ellers ubekiendte Navne paa Noahs Børne-Børn og Afkom, vilde slutte sig til [alle] de bekiendte Folke-Færd. Vist nok maae vi nemlig formode, at de mange Navne, der umuelig for Intet kan være indlemmede i saa kort og uskatteerligt et Brud-Stykke af Universal-Historien, neppe heller staae der blot for at vise, det er intet løst Rygte om de tre Noah-Sønner som alle Folks Stam-Fædre; men vi skal alligevel strax indrømme, hvad der er let at fatte, at anden Nytte giør de ikke os, førend vi maaskee engang opdage at enhver af de tre Hoved-Stammer virkelig maa have havt saamange Under-Afdelinger. Sligt kan vel synes Mange en naragtig Grille, men ikke dem, der see at vi allerede kan angive en forsvarlig Grund for, hvi Noah kun havde tre Sønner, ligesom Kronos, der da ogsaa historisk [mythisk] sammensmelter med ham, og det skulde jeg mene Man virkelig kan; thi at Jøderne har endeel Frænder, som vi med Grund kalde Phantasi-Folkene, at Grækerne havde en større Familie, som vi med Føie kalde Hjerte-Folkene og at Resten, under Navn af Forstands-Folk, godt lade sig forbinde med Ægypterne, er dog nok ligesaalidt en Grille, som at Phantasien holder sig mest til det Tilkommende, Følelsen til det Forbigangne og Forstanden til det Nærværende, eller at disse tre Virksomheder ingen aandelig Medbeiler har i Menneske-Naturen. Det er derfor ogsaa nok værd at lægge Mærke til, at Jøderne, der kalde Sem deres Stam-Fader, unægtelig er det Prophetiske Folk, at Grækerne, der i det Mindste kom Japhet (Japetos) ihu, var Oldtidens mest historiske Folk, og at Ægypterne, der selv kaldte deres Land Chemia, takkede deres gode Fornuft og Forstand for Alt hvad de havde, og gjorde sig ordenlig til af at Pluto havde hjemme hos dem.