Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Nu havde Kong Ba11a i Sodoma og Kong Bassa i Gomorra, og tre andre Smaa-Konger deromkring, i tolv Aar skattet til Chodolgomer, Konge i Elam, men i det Trettende faldt de fra, og i det Fjortende drog Chodolgomer ud i Herrefærd mod dem, og havde Kong Amraphel i Sinear, Kong Arioch i Elassar og Thargal Folke-Konge i Følge med sig, og de slog Kæmperne i Astaroth og Karnain og Omeræerne i Staden Sau og Horiterne paa Seirs-Bjerge, til Terebinthen ved Pharan i Ørken. Derfra vendte de fire Konger tilbage til Trætte-Kilden i Kades, slog Amalekiterne og mødtes til Strid med de fem frafaldne Konger i Salt-Dalen som var fuld af Lim-Grave. Der flydde og faldt Kongerne fra Sodoma og Gomorra og Resten flygtede til Bjergene, og Seierherrerne plyndrede Sodoma og Gomorra, og Loth, som boede iblandt Sodomiterne, faldt derved ogsaa i Fangenskab og blev bortført. Det kom der en af Flygtningerne og fortalde Abraham i Mamre-Lund, hvor han boede hos Mamres Brødre Eskol og Aner som han var i Samlag med, og saasnart Abraham hørde, at hans Brodersøn var fanget, da fik han strax trehundrede og atten Mand, af sine egne Tyende, paa Benene, kaldte sine Stalbrødre Eskol og Aner til Hjelp og satte efter Kongerne og naaede dem ved Dan, hvor han overfaldt dem om Natten og slog dem, lige til Choba vestenfor Damask. Da Abraham derpaa vendte seierrig tilbage, kom Kong 62 Melchisedek i Salem, som var den høieste Guds Præst, ud imod ham med Vin og Brød og lyste Velsignelse over ham, sigende: velsignet være Abraham af den høieste Gud, som skabde Himlen og Jorden, og lovet være den høieste Gud, som gav Fienden i din Vold! Ham gav Abraham Tiende af Alt, men Kongen i Sodoma var ogsaa gaaet Abraham i Møde, til Savi-Dalen og til Konge-Sletten, og han sagde til Abraham: behold du Byttet og giv mig blot Folkene! Nei, sagde Abraham, jeg vidner for den høieste Gud, som skabde Himmel og Jord, at jeg vil ikke eie Traad eller Trevl af hvad dit er, saa du skulde sige: Abraham kan takke mig for hvad han har; jeg vil derfor Intet beholde undtagen hvad de unge Karle har fortæret og hvad der tilkommer mine Staldbrødre: Eskol, Aner og Mamre !