Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

I Syrien hvor Jakob tilbragde tyve Aar hos sin Morbroder Laban, fik han to Koner for Een, Rachel og Lea, begge Labans Døttre, men det skedte ved Labans Trædskhed og ei med Jakobs gode Villie; thi hans Hug stod kun til Rachel. Han blev ogsaa der ved Guds Velsignelse en rig Mand, baade paa Børn og Gods, og da han dermed vendte tilbage til Canaan, da mødte ham en underlig Ting, thi ved Bækken Jabok som løber i Jordan, paa det Sted som siden kaldes Puneel (Guds Aasyn), kom der en Nat, han var alene, en Mand til ham og brødes med ham, saa hans ene Hofte gik af Ledd, men fik dog ikke Bugt med ham, og da han i Dagningen sagde: slip mig nu, da svarede Jakob: nei, jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Hvad er dit Navn, sagde Manden, og, paa Svaret, det er Jakob, sagde han: du skal ikke længer hedde Jakob men Israel (Guds Kæmpe), thi du har kæmpet med Gud som en Mand! Manden gik og Solen stod op, men Jakob haltede og Israels Børn æde ikke Hofte-Senen paa noget Dyr, fordi Jakobs blev forrakt.