Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Bjergene paa begge Sider af Vandfaldet ved Souan, hvor Floden synes at udøse sin Harme, for siden at være et Mønster paa Mildhed, maae allerede særdeles tildrage sig vor Opmærksomhed, da de er af et eget Slags deilig, mest rosenrød Granit, som Man ellers ikke finder, udgiør selv her kun som en stor Ære-Port for Elve-Kongen og har givet Souan (Aabningen) sit Navn. Sydenfor Vandfaldet er, blandt de mange Øer, den rivende Bjerg-Strøm skaber af Klippe-Blokke, kun Pilak (Philæ) mærkværdig, hvor Ægypterne sagde, deres Skyts-Aand (Osiris) laae begravet, og hvor der findes store Levninger af gamle Templer, som endda synes sammensatte af Vrag fra ældre Jette-Bygninger, da mange Runer staae paa Hovedet og Sommer-Soelhverv sættes i Løvens Tegn, hvad Stjerne-Kigerne paastaae, kun passede for over 4000 Aar siden. Lige ved Souan ligger derimod en anden Øe, den Nordligste af dem alle, som under Navnet Elephantine er berømt fra Heden-Old, og bærer i sine deilige Haver og Lunde de første Mærker paa Flodens Gunst for Ægypten. Ogsaa her er naturiigviis Tempel-Ruiner bedækkede med Hieroglypher, og saadanne ældgamle Runer finder Man i Mængde selv paa Granit-Fjeldene til begge Sider; men de mest kolossalske [storladne] Ruiner i Øvre-Ægygten elier Maris (Sønderlandet) findes dog ved Edfu, Sna (Esne) og frem for Alt, hvor den gamle Jette-Stad Thebe har ligget, paa begge Sider af Floden, ved Luxor og Karnak, Abu og Gurna. Her seer det nemlig ud, som en heel lille Verden, skabt af Halv-Guder, var lagt i Grus, og skiøndt de gamle Græker skrev med Beundring om Thebe, som de kaldte Diospolis men Ebræerne No-Ammon, saa er det dog Intet mod Franskmændenes Henrykkelse over de blotte Ruiner, som 80 ordenlig synes at have gjort dem andægtige. Hvad de nu især løfte til Skyerne, er først Paladserne ved Medinat-Abu, med Kolosserne Tama og Kama, der rage frem over mange Lignende, og dernæst østenfor Floden de tilstødende Paladser ved Luxor og Karnak og endelig paa sidste Sted den lange Allee af Sphinx-Kolosser i Hundrede-Tal. Deels er det nemlig noget Eget ved disse Paladser, at der findes hele lange Historier udhuggede paa Murene, baade ude og inde, saa Slag til Lands og Vands, Bestormelse af Fæstninger, Indtog og festlige Optog, er paa det Livagtigste afbildede, og deeis maa Man svimle ved blot at tænke paa, hvad Tid og Kraft der hørde til, for paa een Plet at samle og bearbeide alle disse uhyre Granit-Blokke, der samtlig er hentede en tredive Miil borte fra Steen-Bruddene ved Souan. Hertil komme endnu de uhyre Grav-Kieldere i Kalksteens-Bjergene mod Vesten, hvor Mumierne, snart i Kister og snart kun med en beskrevet Papyrus-Rolle under Knæet, er utallige, og hvor Man ikke blot maa studse over den Tid og Flid, det har kostet at udhule disse hvælvede Jette-Stuer, men ligesaameget over al den Konst, baade Malere og Billedhuggere har ødslet med, hvor der skinner hverken Soel eller Maane; thi her seer Man hele de gamle Ægypters daglige Liv, paa Marken og i Husene, snart udhugget og snart afmalet med de mest levende Farver. Ved en Ende har Man opdaget tretten Kieldere, som Man ikke tvivler om jo høre til de berømte Kongelige Begravelser, og i en af dem, der ei havde været aabnet for nyelig, fandt Man til Bekræftelse en stor og prægtig med Billed-Værk bedækket Lig-Kiste (Sarkophag) af Alabaster, som nu staaer til Skue i det saakaldte Britiske Museum i London!