Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Med disse Ord forlod Moses Pharao i Vrede som en stor Mand baade i Kongens og alle hans Tjeneres Øine, og han befalede alle Huus-Pædre blandt Israels Børn at laane Sølvtøi og Guldtøi og Klædemon, hver af sin Nabo, og at slagte hver sit Lam, stege det heelt og holde Maallid med alle deres Huns-Folk, staaendc reisefærdige med deres Vandrings-Stave, men Lammets Blod skulde de stryge paa Dør-Stolperne og hele *

90 Karmen til et Kiende-Mærke. Det skedte. Dagen gik og ved Midnats-Tide opløftede sig det store Skrig over hele Ægypten, for der var et Lig i hvert Huus, og Kongen stod op med alle sine Tjenere og lod Moses og Aaron kalde, midt om Natten, og sagde: reiser eder og farer afsted hen at dyrke eders Gud, og tager Alt med eder, baade Folk og Fæ, og beder godt for mig! Ægypterne drev ogsaa af al Magt paa Afreisen sigende: vi er alle dødsens, saa Israeliterne kom ud i en Hast, 600 000 Mand i Tallet, og drog fra Ramses til Succoth paa Veien til det røde Hav og leirede sig i Etham ved Ørken, og Herren ledsagede dem i en Sky-Støtte om Dagen og i en Ild-Støtte om Natten. Men da de laae i Etham, talede Herren til Moses og bød ham føre Folket tilbage ad og slaae Leir mellem Migdol og Havet, thi, sagde Herren, saa tænker Pharao. I er blevet vildfarende i Ørken, og Jeg forhærder ham, saa han forfølger eder og Jeg indlægger mig Ære paa ham og hele hans Krigs-Hær, til et Vidnesbyrd for alle Ægypter at Magten er min*).