Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

At imidlertid baade de Ægyptiske Præster og Lands-Folket havde anderledes tydelige Sagn om den ærgerlige Handel med Ebræerne, end Herodot fik at høre, følger af sig selv, og, skiøndt Manethos Bog er forgaaet, har vi dog beholdt Billinger nok til at spore baade Sandheden og Ægypternes Maade at behandle den paa, thi da Josephus udgav sin Jødiske Historie, blev den Deel deraf som angik Ægypten, skarpt recenseret, og i hans Anti-Kritik mod Appion see vi da Æventyrene hvortil Ægypterne havde omskabt Historien, vi finde hos Moses. Vist nok daarlig Fylde-Kalk i Verdens-Historien, men dog mærkeligt i sit Slags er saaledes Fortællingen hos Manetho om Hyrde-Kongerne, som Josephus med Rette beraaber sig paa. Under Kong Timæus, siger nemlig Manetho, da Gud, Man veed ikke af hvad Aarsag, var blevet vreed, rykkede der hovedkulds en Hob ubetydelige Folk, men forvovne Kroppe, fra Øster-Leden ind i Landet, som de ogsaa i en Haande-Vending uden Sværd-Slag bemægtigede sig, saa Fyrsterne kom i deres Hænder. Dernæst stak de Byerne i Brand, omstyrtede Gudernes Helligdomme og gjorde Lands-Folket al den Fortræd, de kunde, slog Somme ihjel og gjorde Andre med Koner og Børn til Slaver. De satte endogsaa En af deres Egne, ved Navn Salatis, paa Thronen, som holdt Huus i Memphis, men gjorde dog baade Øvre og Nedre-Ægypten skatskyldige og holdt Lande-Værn paa de beleiligste Steder, især paa den Østlige Grændse, hvor han forudsaae, at Assyrerne, som dengang spillede Mester, vilde faae Lyst til at giøre Indfald. Allerbeleiligst fandt han en Stad i Sethro-Egnen, østenfor den Bubastiske Nil-Arm, som en forældet Guds-Dyrkelse havde givet Navn af Avaris, den satte han derfor istand, befæstede den med stærke Mure og gjorde den til Borge-Leie for en Hær paa 240000 Mand, som han, for at sætte Skræk i Udlændingerne, flittig øvede i Vaaben, naar han om Høsten kom derhen at maale Korn og give Lønning. Salatis døde efter 19 Aars Regiering og fik Bion til Eftermand, som regierede i 44 Aar, saa kom Apachnas i 86 Aar og syv Maaneder, 106 saa Apophis i 41, saa Janias i 50 Aar een Maaned og endelig Assis i 49 Aar og to Maaneder, og disse Sex var deres Hoved-Mænd som stræbde, jo meer og meer, i Bund og Grand at ødelægge Ægypten; men ellers kaldtes hele Flokken Konge-Hyrder, thi det er Meningen af Navnet Hyk-Sos, sammensat af »Hyk«, som i Præste-Sproget betyder en Konge, og af »Sos« som i Almue-Sproget er baade en Hyrde og Hyrderne. Somme vil sige at disse Hyksos var fra Arabien, og de skal have behersket Ægypten i 511 Aar, indtil Kongerne i Thebe og andensteds gjorde Opstand imod dem, hvorved der udbrød en stor og langvarig Krig, og vel, siger Man, leed Hyrderne et stort Nederlag under Kong Alisfragmuthosis, saa de maatte trække dem tilbage fra det øvrige Ægypten til Avaris, men der, inden stærke Mure, i en Om-Kreds af titusind Agre, forsvarede de dem dog saa tappert, at skiøndt Alisfragmuthosis Søn Thmosis beleirede dem med en Hær paa 380000 Mand, maatte han dog tilsidst gaae paa Forlig og tilstaae dem fri Udgang af Ægypten. Nu drog de da ud hver Een, ikke mindre end 240000 i Tallet, med Alt hvad de havde og begav sig giennem Ørken til Syrien, men da de var bange for Assyrerne, som dengang beherskede Asien, satte de dem ned i det nu saakaldte Jødeland og bygde en Stad ved Navn Hierusalem, der var stor nok til at rumme dem alle*).