Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Den Dag kommer nok, da Man ligesaavel i Nyaars-Tiden som i Middel-Alderen, ligesaavel i Skolen som i Kirken, kalder Palæstina det hellige Land, og vil grave nok saa flittig der, som i Grækenland og Italien efter Old-Sager, men endnu er Dagen ikke kommet, thi Landet har været besynderlig forsømt i den videnskabelige Tid, og altid vil Man finde, det ogsaa i denne Henseende danner en Modsætning til Ægypten; thi paa det ene Sted har Smaaheden efterladt sig store og paa det Andet Storheden kun smaa Mindes-Mærker og hist finder Man Spor af langt mere men her af langt mindre end Man veed der har været og virket. Salomons-Templet sank i Grus, længe før endnu Parthenon kastede Glands paa Grækernes forgudede Vidskab, Billed-Støtter og Hieroglypher landsforviste Jehovah, og af det andet Tempel blev, efter Herrens Ord, ei Steen paa Steen, saa de Old-Sager, Man der skulde finde, maatte vel mest være Papyrus-Ruller i Leer-Kar; thi ligesom det er sagt, at Laden, hvori Moses svømmede paa Nilen, var af Papir-Flæg (Byblus), saaledes maae vi sige, det var ogsaa paa en Maade i Papyrus-Baaden Moses og alle de Store i Israel svømmede paa Tidens Strøm til os, thi Jøderne holdt kun Øie med deres Historie [ligesom Søsteren med Moses-Barnet], men skaffe os kanskee nu, naar de see den vel optaget, en ebraisk Amme til den, som godt kan behøves.