Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Dog, ligesom det er om Egnen ved Genesareth, Josephus udtømde sig i Lov-Taler og kunde dog ei finde Ord til ret at udtrykke dens mageløse Yndighed og vidunderlige Frugtbarhed, saaledes har den ogsaa ganske indtaget de nyeste Reisende, saa de finde det rimeligt nok, hvad Josephus melder, at her paa Flakke-Bjerget med de yndige Skraaninger ned til den deilige Sø med de søde Vande, voxer Alt hvad Man vil saae og plante, frodig, Nordens Træer og Vexter ved Siden ad Ranken og Palmen. Her, hvor det synes som alle Himmel-Egne havde forenet sig om at vise Verden et Glimt af Edens Have, maa Man da vel tænke ophører Virkningen af det døde Hav paa Jordan, som giennemstrømmer Genesareth eller Søen ved Tiberias, og dette Landskab var det som i Jesu Dage kaldtes Galilæa, altsaa hvad Evangelisterne kalde hans Fædreneland, Kapernaums, Canas og Nazareths Egn. Denne Egn maa vi i alle Maader lægge vel Mærke til, thi her ligger ikke blot de berømte Bjerge Thabor i Midten og Carmel ved Havet, men her gik alle Dage Konge-Veien giennem det hellige Land og til Jerusalem, blandt Andet, fordi ved Carmel ligger Akre (Akke, Ptolomais), som har den bedste Havn i Landet (der aldrig kom i Israels Vold) og agtes for Nøglen til det. Her er ogsaa den større Høi-Slette eller Flakke-Bjerget Esdraelon (Jisreels Slette) den store Val-Plads, hvor Erobrerne udfoldede deres Krigs-Hære og en heel Legion i Romer-Tiden havde sit Borge-Leie.