Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Efter mange Omskiftelser var nemlig Israeliterne i Syden blevet reent underkuede af Philisterne, som beboede fem Steder vestenfor Juda ned imod Ægypten, blandt hvilke Asdod, 130 Askalon og Gaza er de Navnkundigste, og vel havde Samson, den Danitiske [Helt og] Vovehals, enstund budt Philisterne Trods, men hans Landsmænd havde neppe engang vovet at huse og hæle ham, for ei at opirre Fienden. Efter hans Død havde imidlertid Folket paa en Maade samlet sig, ved at tage Ypperste-Præsten, den gamle, nænsomme Eli, til Dommer, og hans Sønner, to gudsforgaane Kroppe men dog Jehovahs Præster, satte sig nu, med Herrens Ark, i Spidsen for et Tog mod Philisterne, hvorved de naturligviis haahede at indlægge sig udødelig Ære og grundfæste det Præste-Herredømme, hvortil der nu var smilende Udsigter. I Førstningen forbausedes ogsaa virkelig Philisterne, ved det høie Fryde-Skrig i Israels Leir over Helligdommen, der ikke i Mands Minde var ført i Marken, og hvortil dog de store Seiers-Sagn fra Josvas Dage var uopløselig knyttede; men de der senest var vant til at seire, skammede sig dog snart ved kvindagtig Frygt, fattede Mod og gik mandelig frem, til Folket flydde, Præsterne faldt og Israels Helligdom var i Fiendens Vold*).