Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Saaledes banedes Veien for den store Prophet, som alt var opstaaet, og skiøndt Samuel var opdraget ved Tabernaklet i Silo, brød han sig dog kun lidt om Ark og Tabernakel, som det nødvendig maa være med Propheter, naar de opstaae paa Tider, da Præsterne sove og Folket er deelt mellem Ligegyldighed for alt Helligt og overtroisk Forgudelse af de haandgribelige Helligdomme. Ham valgde nu hele Folket til Dommer, fordi han, efter Jehovas Mund, havde spaaet Ulykken, der kom over Elis Huus, og lignede i alle Maader de ægte Propheter, Loven bebudede, og han fornyede høitidelig Pagten mellem Jehovah og Folket, og havde Tordneren med sig, da han drog ud imod Philisterne, saa de vendte Rygg og leed et stort Nederlag, hvorom Steen-Støtten minder, som han reiste ved Masphath og kaldte Hjelpe-Stenen (Eben-Ezer), sigende: hidindtil haver Herren hjulpet. Philisterne maatte nu give de Stæder tilbage, som de havde frataget Israel, og Samuel indrettede faste Dom-Stole ved Bethel, Gilgal og Masphath hvor han kom engang om Aaret og holdt Thing, men boede ellers i sin Fødeby Rama eller Armathaim paa Ephraims Bjerg, hvor han ogsaa sad i Rette og bygde Herren et Alter. Saaledes gik det, til Samuel ældedes og satte sine Sønner, Joel og Abia, til Dommere i Beershaba i Juda Stamme, men de tog Skænk og Gave og bøiede Retten, og derpaa stimlede Folket sammen om Samuel i Armathaim og sagde: du bliver gammel og dine Sønner træde ikke i dine Fod-Spor, beskik os derfor en Konge, ligesom andre Folk har, der kan skaffe os Ret! Det klang ikke godt i Samuels Øren, men da han desaarsag udøste sit Hjerte for Gud i Bønnen, da sagde Herren til ham: giv du Folkets Ord Magt, thi de vrage kun dig, som de har vraget mig, der udførde dem af Ægypten; derfor lad dem faae deres Villie, men lær dem dog først hvad Konge-Dømmet fører med sig ! Da sagde Samuel til Folket, efter Herrens Ord: naar I faae en Konge, da tager han eders Sønner til sine Øverster og Høvedsmænd, men ogsaa til Ryttere, til *

132 Kiøre-Svende og til Løbere, til sine Høst-Folk og Handværks-Mænd, og eders Døttre tager han til sit Kiøkken, sit Bagers og sit Fadebur! Han tager ogsaa Agre og Vin-Gaarde og Olie-Haver af de Bedste fra eder og giver til sine Drabanter, og han beskatter Alt hvad I har for at berige sine Hof-Mænd, og han tilegner sig eders bedste Græs-Gange og eders bedste Tyende, saa I blive selv hans Trælle, og naar I da jamre eder, da vil Herren ikke høre det, thi I har selv forlangt en Konge! Nei, raabde Folket, ikke saa, men vi vil have en Konge, ligesom andre Folk, der kan skaffe os Ret og kan gaae i Spidsen for os, naar vi har Krig*)!