Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Nu var der en Ephraemit, Jeroboam, Nebaths Søn, som Kongen havde lagt Mærke til, da han sammenbyggede Hoved-Staden, og gjort til en fornem Mand; han mødte engang Propheten Ahia, og havde et splinternyt Klædebon [paa], som Propheten rev af ham og rev i tolv Stykker og sagde til ham: sank de ti Stykker op, thi de ti Israels Stammer skal du være Konge over, dog ikke i Salomons Dage, og vil du træde i Davids Fodspor, da bygger Herren dig et varigt Konge-Huus ligesom Davids. Desaarsag satte Jeroboam sig op imod Salomon, og da hans Liv kom i Fare, flygtede han til Kong Sisak i Ægypten, og blev der, til Salomon døde. Derpaa, da Salomons Søn Rhoboam kom til Sichem for at blive hyldet, raabde Folket om Lettelse for de Byrder, hans Fader havde lagt paa dem, men Rhoboam svarede dem, efter sine unge Tjeneres Raad, at hans lille Finger skulde hvile saa tungt paa dem som hans Faders hele Haand, og derover blev de ti *

* 140 Stammer saa forbittrede, at de hulede i vilden Sky: hvad har da vi med David at skifte? ei er vor Odel hos Isais Søn! Israel! hjem til din Arne! David! pas selv paa dit Huus! Nu kom Jeroboam just tilbage fra Ægypten og blev strax valgt til Konge af de ti Stammer, saa Rhoboam beholdt kun Juda og Benjamins Stamme, men Jeroboam var dog bange for at hans Folk skulde blive ham utro, hvis de blev ved at gaae op til Jerusalem om Høitiderne, og derfor indrettede han dem to Offer-Steder, i Bethel og Dan, og ansatte Præster derved som ikke var af Levis Stamme, og opreiste to Guld-Kalve der, sigende til Folket: see, Israel, dine Guder som udførde dig af Ægypten!