Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Det følger i Øvrigt af sig selv, at Karavanerne, som drev Land-Handelen saavel i Asien som i Afrika, baade fra Norden, Østen og Syden, strømmede til Tyrus og Sidon, naar de først var Stapel-Stæderne for Verdens-Handelen, men det er ogsaa klart, at før de kunde trække Land-Handelen til sig, maatte de enstund have seilet paa Steder, hvor man betaide Glas-Perler godt. Tidlig maae altsaa Phønicerne have seilet did, hvor de fik Sølv og Guld og Ædelstene, Elfenbeen og Rav og Tin og Bly for godt Kiøb, altsaa ikke blot til Spanien, men i Syd over Linien og i Nord til Brittanien og Øster-Søen. Om de beseilede Ost-Indien, og om Øen i det Atlantiske Hav var Amerika og navnlig Brasilien, som Endeel har meent, lader sig vel endnu ikke afgiøre, men jeg finder det høist rimeligt, og kan see, at alle Indvendinger mod Mueligheden er grebne af Luften. Mange har vel meent, det her var nok at pege paa Kompasset og spørge, om Phønicerne havde det, men det siger slet intet, da det er klart, at Kolumbus ligesaa godt uden Kompas, som med det, hvis Misviisning endog gjorde ham Hovedet kruset, kunde drevet med Passaten, over det rolige, speilklare Hav, og desuden fattes aldeles Beviset for at Phønicerne manglede Kompasset, medens det er klart at de kiendte Magneten, og høistrimeligt at de brugde den ved Seiladsen, siden den netop kaldes »Herkules-Stenen«*).