Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENS-HISTORIEN. Oldtiden

Man har talt meget om det »Tyrus og Aradus«, som, efter *

155 Strabos og de andre gamle Geographers Beretning, fandtes i den Persiske Bugt, med Spor af Phøniciske Templer, og har dertil henført Sagnet hos Herodot om Phønicernes Oprindelse ved det Røde Hav, der hos Grækerne var Navnet saavel paa den Persiske som paa den Arabiske Bugt; men langt rimeligere var det Phøniciske Anlæg paa deres Fart til Ost-Indien, og de store Bomulds-Træer, som endnu i Po1ybs Tid fandtes ved Gades og Carthagena, henpege tilvisse paa en saadan Kaas, saavelsom Kaneel-Barken, der kun findes paa Ceilon og maa være udført af Phønicerne, siden Herodot tilstaaer at Navnet stammede fra dem *). Er der ellers Noget i Sagnet om Phønicernes Flytning fra det Røde Hav op til Middel-Havet, da maa ved hint sikkert menes den Arabiske Bugt, og ved den »Assyriske Sø« hos Trogus det Døde Hav, thi det lod sig godt tænke, at Tyrierne først havde boet ved Jordan i Zoar, og havde, efter Sodomas og Goniorras Undergang, som kunde være »Jord-Skiælvet« hos Trogus, tyet op til Middel-Havet og bygget Zor; men alt Sligt er dog Giætteværk, som kun giør Nytte naar det hjelper til at fælde urimelige Fordomme.